Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/10-13   -   Pressemeddelelse

Få styr på forsikringerne

Det kan få høje konsekvenser for virksomheden, hvis uheldet er ude, og virksomheden ikke er forsikret. Der findes et hav af forsikringer, og det kan derfor være svært at gennemskue, hvilke forsikringer der er nødvendige. Kom til fyraftensmøde hos Køge Erhvervsservices, og få et indblik i forsikringsområdet.

Uanset hvilken type virksomhed der er tale om, er det vigtigt, at virksomheden er rigtig forsikret i tilfælde af uheld. Køge Erhvervsservice afholder fyraftensmøde, hvor forsikringsmægler Jon Nielsen fra Dansø Gruppen Forsikringsmæglere sætter fokus på nogle vigtige områder inden for forsikringsafdækning. Her får deltagerne indsigt i, hvilke forsikringer der dækker virksomheden og medarbejderne bedst og præcist, og hvilke områder man kan fokusere på, når forsikringerne vælges.

Værd at vide
Der er mange forskellige typer af forsikringer, og det kan være svært at finde rundt i de mange valgmuligheder, der er. Samtidigt er nogle forsikringer lovpligtige, mens andre ikke er. Forsikringsmægler Jon Nielsen vil med sit oplæg skabe overblik over mange af de forsikringsmuligheder, der findes, og hvad man bør overveje i forhold til sit forsikringsvalg.

Under mødet bliver deltagerne introduceret for en række emner, som gør dem skarpe på, hvordan de kan håndtere og vælge de rette forsikringer. Jon Nielsen vil blandt andet komme ind på forsikringspræmier, forsikringsplan, risikostyring - herunder hvad kan virksomheden selv håndtere - og outsourcing af forsikringer. I løbet af mødet bliver der rig mulighed for at stille spørgsmål og til dialog.

Fyraftensmødet giver kort og godt deltagerne en grundlæggende viden inden for forsikringsområdet, så de får et godt overblik over alle de mange forsikringsvalg, de står over for.

Forsikringsmægler Jon Nielsen
Jon Nielsen har over 30 års erfaring i forsikringsbranchen. Siden 2003 har han været selvstændig forsikringsmægler hos Dansø Gruppen Forsikringsmæglere, hvor han rådgiver virksomheder i forsikringsvalg og administrerer forsikringer for store og små virksomheder. Dansø Gruppen Forsikringsmæglere består af mere end 20 engagerede forsikringsmæglere og forsikringsmæglerassistenter fordelt over hele landet, som med succes rådgiver i forsikringer og valg heraf.

Fyraftensmøder hos Køge Erhvervsservice
Fyraftensmødet med Jon Nielsen holdes som en del af en række fyraftensmøder, hvor der bliver sat fokus på forskellige emner som for eksempel PR, markedsføring og mobile medier. Emner som giver viden og værdi til iværksættere og virksomheder.

Arrangementet finder sted torsdag den 14. november kl. 16.00 - 18.00 på Galoche Allé 15, 1. sal i Den Hvide By.

Det er gratis at deltage, men kræver en tilmelding på www.koegeerhvervsservice.dk/arrangementer.

Se programmet for fyraftensmøderne her: www.koegeerhvervsservice.dk/arrangementer.

FAKTA
Om Køge Erhvervsservice
Køge Erhvervsservice er Køge Kommunes enhed, der tilbyder vejledning, arrangementer og kurser til Køges virksomheder og iværksættere. Fyraftensmøderne er blot et af mange arrangementer, som skal tilføre ny viden til forskellige områder i virksomhedernes drift og udvikling.

Kontakt:
Jes Pettersson, konsulent, Køge Erhvervsservice, telefon: 20 52 94 04
Jon Nielsen, forsikringsmægler, Dansø Gruppen Forsikringsmæglere, telefon: 43 55 18 00

Billeder


Pressekontakt

Kirstine Vernier Kryger
Kommunikationskonsulent
  +45 40 49 46 40

Firma

Køge Erhvervsservice
Galoche Alle 15, 1
4600 Køge, Danmark

  +45 56 67 21 15

http://www.koegeerhvervsservice.dk

Modtag nyheder fra Køge Erhvervsservice på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire