Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/12-13   -   Pressemeddelelse

Forbrugerne går online, men hvor er virksomhederne?

Kun ganske få virksomheder bruger det mobile marked i deres markedsføring. Det til trods for at 1,5 millioner danskere ejer tablets og 3,4 millioner ejer smartphones. Vækstfabrikanten Publish Online har specialiseret sig inden for området og klæder virksomhederne på til at møde forbrugerne virtuelt.

Danske virksomheder holder sig som regel ikke tilbage, når det drejer sig om kreative markedsføringskampagner - så længe det er inden for de traditionelle områder som på tryk, tv eller radio. Billedet ændrer sig en del, når det kommer til det mobile marked. Her har kun 10 % af virksomhederne valgt at lægge en markedsføringsstrategi, selvom langt de fleste danske forbrugere går online hvor og når som helst. Forventningerne om at møde virksomhederne virtuelt vil derfor uden tvivl stige. Publish Online hjælper virksomheder med at finde den bedste løsning for markedsføring gennem mobile medier.

Går den sikre vej
At danskerne er gået online, mens virksomhederne endnu ikke har fulgt trop, kan der være flere årsager til.

"Vores oplevelse er, at virksomhederne er tøvende i forhold til det mobile marked, fordi de mangler indsigt i området, og derfor går de efter de traditionelle markedsføringsmetoder. En anden årsag er, at kun relativt få firmaer i Danmark beskæftiger sig med mobile publikationer. I udlandet derimod - som for eksempel USA og England - er de langt længere fremme. Der er det mobile marked en naturlig del af markedsføringsstrategien. Jeg rejser derfor en del til USA og England for at få inspiration og suge viden til mig", fortæller Carsten Blichfeldt ejer af Publish Online.

Fra USA til Køge
Publish Online er en af de 16 virksomheder, som har lejet sig ind på Vækstfabrikken i Køge, der drives af Køge Erhvervsservice og Væksthus Sjælland. Publish Onlines arbejde består i at tilbyde firmaer hjælp med interaktive online publikationer, hvor der altid tages udgangspunkt i kundens behov.

"Det særlige ved Publish Online er, at vi tilbyder flere praktiske løsningsmodeller med rod og afsæt i den virkelige verden. Det vi gør, er med andre ord realiserbart, da vi tager udgangspunkt i kundens behov, hjælper dem hele vejen og guider dem, hvis der er processer, de selv ønsker at stå for. Det, at kunden er med hele vejen, er netop grunden til en succesfuld markedsføring", forklarer Carsten Blichfeldt.

Ideen til Publish Online fik Carsten Blichfeldt efter et halvt år som selvstændig. Han rejste derfor til Washington USA for at blive inspireret af alle de muligheder, der er inden for online publicering. Da han kom tilbage til Danmark, skulle han blot finde et sted til at udvikle virksomheden, og valget faldt på Vækstfabrikken i Køge.

"Jeg valgte Køge, fordi jeg kommer her fra byen, og på Vækstfabrikken kunne jeg blive en del af et netværk med andre selvstændige, få vejledning af konsulenterne hos Køge Erhvervsservice og Vækstfabrikken og følge Køge Erhvervsservice kurser. At være en del af Vækstfabrikken i Køge har været mit ankerpunkt i den udfordrende proces, man er igennem, når man skal udvikle sin virksomhed", fortæller Carsten Blichfeldt.

Publish Online er i dag en virksomhed med en voksende kundekreds og flere og flere samarbejdspartnere. En fast samarbejdspartner er Henrik Malmgreen, der har firmaet Digital. Med det samarbejde sikrer Publish Online sine kunder en optimal driftssikkerhed og rådgivning omkring Adobes DPS løsning, som benyttes til at udvikle App magasiner.

FAKTA

Om Publish Online
Publish Online startede sommeren 2011 og er ejet af Carsten Blichfeldt, der er certificeret Adobe Ekspert i flere programmer. Publish Online har specialiseret sig i online publicering og arbejder med forskellige løsninger. Publish Online benytter sig af et team af specialister afhængigt af opgaven og er leveringsdygtige i e-bøger, onlinemagasiner, tabletmagasiner.
Se mere om Publish Online her: www.publishonline.dk

Om Vækstfabrikken i Køge
Vækstfabrikken i Køge startede i sommeren 2012 og har i alt 20 pladser i lukket og åbent kontormiljø. Vækstfabrikken deler hus sammen med Køge Erhvervsservice og Køge Bugt Erhvervscenter. Etableringen af Vækstfabrikken i Køge er sket i et samarbejde mellem Væksthus Sjælland, Køge Erhvervsservice og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Se mere om Vækstfabrikken i Køge her: www.koegeerhvervsservice.dk/vaekstfabrikken eller www.vækstfabrikkerne.dk/koege

Om Køge Erhvervsservice
Køge Erhvervsservice er et gratis tilbud til både iværksættere og etablerede virksomheder, som er bosat i Køge Kommune. Gennem kurser, fortrolig vejledning og arrangementer hjælper Køge Erhvervsservice iværksættere og virksomheder videre i forbindelse med udvikling, vækst og opstart af virksomhed.
For mere information om Køge Erhvervsservice se her: www.koegeerhvervsservice.dk

Kontakt

For information om Publish Online kontakt:
Carsten Blichfeldt, Kreativ Chef:
E-mail: carsten@publishonline.dk, tlf.: 53 56 13 00

For information om Køge Erhvervsservice og Vækstfabrikken i Køge kontakt:
Rasmus Holst-Sørensen, Erhvervsservicechef, Køge Erhvervsservice:
E-mail: rasmus.holst-soerensen@koege.dk, tlf.: 22 87 85 66

Billeder


Pressekontakt

Kirstine Vernier Kryger
Kommunikationskonsulent
  +45 40 49 46 40

Firma

Køge Erhvervsservice
Galoche Alle 15, 1
4600 Køge, Danmark

  +45 56 67 21 15

http://www.koegeerhvervsservice.dk

Modtag nyheder fra Køge Erhvervsservice på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire