Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/01-14   -   Pressemeddelelse

Tankegangen sporet ind på miljø og affald

Alle har et medansvar, når det kommer til miljø og affald, og interessen for emnet er stor også ude i kommunerne rundt om i landet. Det mærker man tydeligt hos Tankegang, som holder til i Væksthuset i Køge. De har travlt med at rådgive og formidle budskaber om miljø - også for Køge Kommune.

Vækstfabrikanten Tankegang rådgiver og formidle budskaber om teknik, miljø og forsyning for landets kommuner heriblandt Køge Kommune. Senest har de fremstillet det netop udsendte affaldshæfte til borgerne i Køge Kommune og informationsmaterialet om snerydning og renholdelse. Tankegang står også bag materialet, som informerer om al gravearbejdet, der er og skal i gang for at udvikle Køge de kommende år.

I øjeblikket samarbejder Tankegang med Brønderslev og Hjørring kommuner, AVV og Aalborg Universitet om et landsdækkende projekt kaldet Nulskrald. Projektet går ud på at få husstandene i Danmark til at skabe mindre affald og sortere mest muligt til genbrug. Men i stedet for at komme med velmente råd og anvisninger om, hvordan forbrugerne skal håndtere deres affald, går Nulskrald den anden vej. Nulskrald starter hjemme hos forbrugeren og undersøger, hvordan den enkelte husstand kan producere mindre affald. Den 12. maj afholdes der et stort Nulskrald-workshop i Aalborg, hvor alle interesserede kan tilmelde sig.

Først Jylland så Køge
Tankegang slog for første gang dørene op i 1986 i Jylland, og i 2011 besluttede de sig for at udvide virksomheden og åbne kontor på Sjælland. Valget faldt på Vækstfabrikken i Køge, som drives af Køge Erhvervsservice og Væksthus Sjælland. Vækstfabrikken lejer kontorpladser ud til selvstændige med potentiale for vækst, og med kun få pladser ledige er Vækstfabrikken i Køge populær.

"Vi valgte at slå os ned i Vækstfabrikken i Køge, fordi Køge ligger rigtigt godt logistisk i forhold til resten af Sjælland, og grunden, til at vi gerne vil være vækstfabrikant, er, at vi ønsker at være en del af et netværk med andre selvstændige, som kan give os input både fagligt og socialt. Og på vækstfabrikken kan vi desuden få vejledning af konsulenterne hos Køge Erhvervsservice og Vækstfabrikken, følge Køge Erhvervsservice kurser, og så er det rart at have adgang til fællesfaciliteter," fortæller Claus Grøngaard, medejer og direktør for Tankegang.

Visuel kommunikation
Tankegang løser mange forskellige kommunikationsopgaver inden for teknik, miljø og forsyning. De har dermed bred erfaring inden for området og kan derfor altid sammensætte et team ud fra den opgave, som skal løses. På den måde sikrer Tankegang, at deres kunder - altså kommunen - får de bedste kommunikationsløsninger, og at budskaberne når borgerne.

"Vi hjælper kommunerne med at fortælle de gode historier om affald, vand, spildevand, veje, klima, byggeri og trafik. Vores opgave er at hjælpe kommunerne med at skabe visuelle og let forståelige budskaber, hvad enten de skal udforme pjecer, plakater, film, hjemmesider, sociale medier eller Apps. De kan også købe sparring og kommunikationsrådgivning," fortæller Claus Grøngaard.

Tankegang har 18 ansatte og er i dag et af landets førende kommunikationsbureauer inden for teknik, miljø og forsyning for den offentlige sektor.


FAKTA

Tankegang
Tankegang har 18 medarbejdere placeret i Køge, Vejle og Frederikshavn. Det er deres ambition, at det skal være sjovt, trygt og udviklende at være ansat i og arbejde sammen med Tankegang. Det er deres vision, at Tankegang er den foretrukne samarbejdspartner for danske kommuner og virksomheder, som har modet til at skabe udvikling ved hjælp af vanebrydende, visuel kommunikation. Formålet er at skabe succes hos kunderne og sikre en sund forretning i Tankegang.

Om Vækstfabrikken i Køge
Vækstfabrikken i Køge startede i sommeren 2012 og har i alt 20 pladser i lukket og åbent kontormiljø. Vækstfabrikken deler hus sammen med Køge Erhvervsservice og Køge Bugt Erhvervscenter. Etableringen af Vækstfabrikken i Køge er sket i et samarbejde mellem Væksthus Sjælland, Køge Erhvervsservice og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Se mere om Vækstfabrikken i Køge her www.koegeerhvervsservice.dk/vaekstfabrikken eller www.vækstfabrikkerne.dk/koege

Om Køge Erhvervsservice
Køge Erhvervsservice er et gratis tilbud til både iværksættere og etablerede virksomheder, som er bosat i Køge Kommune. Gennem kurser, fortrolig vejledning og arrangementer hjælper Køge Erhvervsservice iværksættere og virksomheder videre i forbindelse med udvikling, vækst og opstart af virksomhed.
For mere information om Køge Erhvervsservice se her: www.koegeerhvervsservice.dk

Kontakt
For information om Tankegang:
Claus Grøngaard, partner og direktør, Tankegang:
E-mail: claus@tankegang.dk, tlf.: 53 73 12 01

For information om Køge Erhvervsservice og Vækstfabrikken i Køge kontakt:
Rasmus Holst-Sørensen, Erhvervsservicechef, Køge Erhvervsservice:
E-mail: rasmus.holst-soerensen@koege.dk, tlf.: 22 87 85 66


Relevant information

Tilmelding til Nulskrald-workshoppen kan ske til og med den 5. maj
www.nulskrald.dk/nulskralder/nulskrald-workshop


Billeder


Pressekontakt

Kirstine Vernier Kryger
Kommunikationskonsulent
  +45 40 49 46 40

Firma

Køge Erhvervsservice
Galoche Alle 15, 1
4600 Køge, Danmark

  +45 56 67 21 15

http://www.koegeerhvervsservice.dk

Modtag nyheder fra Køge Erhvervsservice på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire