Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/05-14   -   Pressemeddelelse

Stop op, og skab RaketVækst

Køge Erhvervsservice åbner dørene til en ny omgang Raketvækst for virksomhederne i Køge og Ringsted kommuner. Med RaketVækst får virksomhedsejerne en unik mulighed for at få nye input til at styrke og målrette virksomhedens strategi, salg og markedsføring.

Køge Erhvervsservice afholder i samarbejde med Ringsted Kommune og Væksthus Sjælland et spændende vækstforløb. På tre dage får virksomhedsejerne redskaber til at styrke og målrette deres forretningsstrategi, salg og markedsføring. Deltagerne får også handlingsplaner med hjem, som de kan bruge til at skabe vækst i forhold til eksempelvis salg eller medarbejderantal. Vækstforløbet finder sted den 11. - 13. juni. Fokus tilbage på rette spor Det kan være svært tidsmæssigt for de fleste at tage tre dage på kursus. Men erfaringer fra andre RaketVækst forløb viser, at den investering er godt givet ud, for der er vækst at hente. "RaketVækst giver virksomhedsejerne nogle vigtige input i forhold til driften og udviklingen af deres virksomhed, fordi de her får en mulighed for at komme hele vejen rundt om deres strategi og på den måde komme tilbage på rette spor. Noget som der normalt ikke er tid til i en travl hverdag. Vi er godt klar over, at det kan være svært for de fleste at hive tre dage ud af kalenderen, men tilbagemeldingerne fra tidligere deltagere viser, at det er investeringen værd. Tilbagemeldingerne viser nemlig, at alle har opnået målbare resultater på de områder, hvor de ønskede at skabe vækst", fortæller Mette Lerdorf, konsulent hos Køge Erhvervsservice For at alle får mest ud af forløbet, bliver deltagerne efterfølgende tilbudt opfølgningsmøder og netværk med de andre på holdet. Netværket og fællesskabet har en stor betydning for virksomhedsejerne på selve forløbet, men i høj grad også efter. "Der kommer et helt særligt sammenhold undervejs, som holder ved efter forløbet er slut. Deltagerne får en fælles forståelse, åbenhed og en unik mulighed for at sparre med andre, som er i samme situation som dem selv", fortæller Mette Lerdorf. Udgangspunkt i egen virksomhed RaketVækst skaber vækst for virksomhederne, fordi ejerne arbejder aktivt med egne virksomheder. De får stillet vejledning og redskaber til rådighed, men skal derefter selv gøre benarbejdet. De får altså ikke udleveret en pakkeløsning på førstedagen. Samtidig slippes deltagerne heller ikke bare løs, når kurset er forbi, eftersom de bliver tilbudt opfølgningsmøder og netværk med de andre deltagere. Under forløbet arbejder deltagerne individuelt og i grupper med udgangspunkt i virksomhedens strategier. Nils Hall Torgersen og Søren Mikkelsen fra Væksthus Sjælland står for undervisningen. Begge har mange års erfaring med at guide virksomhedsledere til at finde ind til kernen af virksomheden for at målrette deres strategi og dermed øge salget. Der vil også være oplæg fra andre konsulenter, der bidrager med metoder, som skaber vækst. Køge Erhvervsservice samarbejder med Ringsted Kommune og Væksthus Sjælland om RaketVækst, som er for virksomheder i Køge og Ringsted kommuner. Kurset finder sted den 11. - 13. juni på Konferencecenter Klinten i Rødvig. Tilmelding skal ske senest den 28. maj på Køge Erhvervsservices hjemmeside på: www.koegeerhvervsservice.dk/Kurser/RaketVaekst "ƒ Om Køge Erhvervsservice Køge Erhvervsservice er et gratis tilbud til både iværksættere og etablerede virksomheder, som er bosat i Køge Kommune. Gennem kurser, fortrolig vejledning og arrangementer hjælper Køge Erhvervsservice iværksættere og virksomheder videre i forbindelse med udvikling, vækst og opstart af virksomhed. For mere information om Køge Erhvervsservice se her: www.koegeerhvervsservice.dk For mere information om RaketVækst: www.koegeerhvervsservice.dk/Kurser/RaketVaekst eller kontakt: Mette Lerdorf, konsulent, Køge Erhvervsservice, tlf.: 24 59 50 08, e-mail: mette.lerdorf@koege.dk

Billeder


Pressekontakt

Kirstine Vernier Kryger
Kommunikationskonsulent
  +45 40 49 46 40

Firma

Køge Erhvervsservice
Galoche Alle 15, 1
4600 Køge, Danmark

  +45 56 67 21 15

http://www.koegeerhvervsservice.dk

Modtag nyheder fra Køge Erhvervsservice på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire