Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/06-14   -   Pressemeddelelse

Miljønetværk med sparring, oplæg og selvindflydelse

Netværket for miljøchefer og -medarbejdere i Køges virksomheder er kommet rigtig godt fra start. Tredje møde finder nu sted onsdag den 18. juni, og der er stadig åbent for nye deltagere. Det kommende møde drejer sig om de nye miljøkrav fra EU. Initiativtagerne bag netværket er Sun Chemical, CP Kelco, FeF Cemicals, Junckers og Køge Erhvervsservice.

Interessen for netværket for miljøchefer og -medarbejdere i Køges virksomheder er høj. Grunden er, at deltagerne får mulighed for at sparre på miljøsager, som vedkommer dem, udveksle miljøerfaring og tilegne sig ny viden på miljøområdet gennem forskellige oplæg. Netværket er stadig åbent for nye medlemmer, og næste møde finder sted den 18. juni hos Dana Lim fra kl. 11.00 til 13.00.

På forkant med miljøkravene fra EU
Formålet med næste møde er at gøre virksomhederne i Køge Kommune klogere på det arbejde, som udføres i EU med hensyn til at forbedre de teknikker, som virksomhederne bruger for at mindske deres miljøbelastning. Samtidigt kommer virksomhederne også på forkant med de kommende krav, som virksomhederne i Europa skal leve op til.

På mødet kommer deltagerne rundt om de nye miljøkrav EU stiller gennem de såkaldte BREF-dokumenter (BAT Refence documents, red.). BREF-dokumenterne beskriver de BAT (Best Available Techniques, red.), som virksomhederne skal gøre brug af for at overholde miljøkravene og mindske diverse miljøgener, når de skal miljøgodkendes. Når virksomheder søger om miljøgodkendelse, skal de dokumentere, hvordan der leves op til BAT. BREF-dokumenterne revideres løbende gennem en 3-årig proces hvert 8. år.

Som oplægsholder har netværket inviteret projektkoordinator Karin Dahlgren fra Miljøstyrelsen, som vil fortælle om processen med revideringen af BREF-dokumenterne inden for vandområdet og food, drink and milk. Deltagerne får også information om, hvordan man som virksomhed kan få indflydelse på processen og få konkurrencefordele fra start, hvis BAT allerede er implementeret i virksomheden. Mødet finder sted på Dana Lim, hvor miljøchef Dorthe Christensen giver en rundvisning på fabrikken - herunder også af deres rensningsanlæg.

Formålet med netværket
Miljønetværket er stablet på benene i et samarbejde mellem Køge Erhvervsservice og en række lokale produktionsvirksomheder. Målet med miljønetværket er, at deltagerne får et forum, hvor de kan få sparring og mulighed for at samarbejde om for eksempel minimering af støj, genanvendelse af affald, energieffektivisering og udledningskrav. Møderne er gratis og finder sted en gang i kvartalet. Emnerne planlægges fra gang til gang, for på den måde får deltagerne selv indflydelse på, hvilke emner der skal vendes. Netværket er åbent for alle, som arbejder med eller har interesse for miljøsager.

Næste netværksmøde finder sted onsdag den 18. juni kl. 11.00 til 13.00 hos Dana Lim på Københavnsvej 220 i Køge.

For flere oplysninger om miljønetværksmødet og tilmelding se på Køge Erhvervsservices hjemmeside under Netværk. Eller kontakt erhvervsservicechef fra Køge Erhvervsservice Rasmus Holst-Sørensen på telefonnummer: 22 87 85 66.


FAKTA

Om Køge Erhvervsservice
Køge Erhvervsservice er et gratis tilbud til både iværksættere og etablerede virksomheder, som er bosat i Køge Kommune. Gennem kurser, fortrolig vejledning og arrangementer hjælper Køge Erhvervsservice iværksættere og virksomheder videre i forbindelse med udvikling, vækst og opstart af virksomhed.

Billeder


Pressekontakt

Kirstine Vernier Kryger
Kommunikationskonsulent
  +45 40 49 46 40
Rasmus Holst-Sørensen
Erhvervsservicechef, Køge Erhvervsservice
  +45 22 87 85 66

Firma

Køge Erhvervsservice
Galoche Alle 15, 1
4600 Køge, Danmark

  +45 56 67 21 15

http://www.koegeerhvervsservice.dk

Modtag nyheder fra Køge Erhvervsservice på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire