Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/08-14   -   Pressemeddelelse

Åbent hus i Køge Kommunes erhvervsservice

Køge Kommune skruer yderligere op for sin erhvervsservice. Der er nu "Åbent Hus" hos erhvervsservicechefen på rådhuset hver torsdag fra kl. 15.00 -17.00.

Fra og med august måned indfører Køge Kommune endnu et tiltag for at imødekomme og servicere virksomhederne. Erhvervsservicechef Rasmus Holst-Sørensen holder nu fast "åbent hus" hver uge på sit kontor på rådhuset.

Direkte fra gaden
Meningen er, at virksomhederne kan komme direkte ind "fra gaden" og få svar på spørgsmål eller indlede en sagsbehandling.

"Principielt er jeg tilgængelig for virksomhederne hele tiden, men nu sætter vi et fast tidspunkt hver uge, hvor de kan komme direkte ind fra gaden for en snak", siger erhvervsservicechef Rasmus Holst-Sørensen.

Virksomhederne kan dog med fordel ringe eller skrive til ham forinden: "Hvis virksomheden giver mig et praj om, hvad de gerne vil snakke om, så er tiden reserveret til dem, og jeg kan sikre, at de relevante sagsbehandlere vil være til stede. På den måde kan vi komme så langt som muligt med sagsbehandlingen allerede på det første møde", fortsætter Rasmus Holst-Sørensen.

"Åbent Erhvervsservice Hus" er det nyeste i rækken af initiativer for at sikre god service til erhvervslivet i Køge Kommune. Formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, Mads Andersen, forklarer:

"Vi vil hjælpe de lokale virksomheder med at skabe vækst i forbindelse med de mange investeringer, der kommer til vores område i de kommende år. I den sammenhæng ved vi, hvilken betydning den kommunale sagsbehandling og vejledning har for vores erhvervsvenlighed og for virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Derfor arbejder vi hele tiden målrettet med at forbedre kommunens service til erhvervslivet. Det nye initiativ med "Åbent Hus", skal gøre Køge Kommune endnu mere tilgængelig for virksomhederne", siger Mads Andersen.

Der er åbent hus hver torsdag fra kl. 15.00 til 17.00 på erhvervsservicechefens kontor på rådhuset i Køge. Torvet 1, indgang 4 1ste sal.

Billedtekster:
Mads Andersen: "Vi ønsker at hjælpe de lokale virksomheder med at skabe vækst og arbejdspladser. Derfor fortsætter vi med at forbedre vores service til erhvervslivet på tværs af kommunen. Med det nye initiativ sender vi et klart signal til kommunens virksomheder om, at vi står parate til at hjælpe dem."

Rasmus Holst-Sørensen: "Vi kører nu på fjerde år med "én indgang til kommunen", hvor virksomheder kan kontakte mig for en hurtig, fleksibel og effektiv indgang til den kommunale sagsbehandling. Ordningen er en succes, som vi med det nye initiativ ønsker at sætte yderligere blus på."

Billeder


Pressekontakt

Kirstine Vernier Kryger
Kommunikationskonsulent
  +45 40 49 46 40
Rasmus Holst-Sørensen
Erhvervsservicechef, Køge Erhvervsservice
  +45 22 87 85 66

Firma

Køge Erhvervsservice
Galoche Alle 15, 1
4600 Køge, Danmark

  +45 56 67 21 15

http://www.koegeerhvervsservice.dk

Modtag nyheder fra Køge Erhvervsservice på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire