Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/08-10   -   Pressemeddelelse

Tæt samarbejde mellem erhvervsakademierne og brancheforeninger skal sikre højere uddannelsesniveau i Danmark

"Sammen kan vi styrke uddannelsesniveauet i Danmark med relevante uddannelser og således være med til løfte Danmark ud på den anden side af krisen". Det mener studieleder Jørgen Ravnsbæk Andersen, KEA Københavns Erhvervsakademi: "Et stærkt samarbejde mellem erhvervsliv, brancheforeninger og uddannelsesinstitutioner betyder også en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark. Det er nødvendigt at arbejde sammen om at hæve uddannelsesniveauet for igen at løfte produktiviteten i Danmark. Samarbejdet er en fremtidssikring af Danmarks vækst og velstand".

Brancheforeningen Dansk Mode og Textil har siddet med i bestyrelser og faglige udvalg i mange år. Direktør for Dansk Mode og Textil, Preben W. Friis ser dialogen med erhvervsakademierne som 'værdifuld og nødvendig': "Samarbejdet betyder, at branchen øver direkte indflydelse på indholdet i uddannelserne. Det gælder f.eks. koblingen mellem forretning og design, som er vigtig for at overleve i branchen. Den tætte dialog med uddannelsesinstitutionerne sikrer, at virksomhederne får relevant arbejdskraft, som de har brug for om 5-10 år."

Efterspørgslen efter arbejdskraft med mellemlang eller videregående uddannelse vil i de kommende år stige ligesom manglen på job til ufaglærte. Frem mod 2019 vil Danmark mangle 45.000 med en erhvervsfaglig uddannelse og 65.000 med en mellemlang eller videregående uddannelse, viser en prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (Juli 2010). Manglen på uddannet arbejdskraft og overskuddet af ufaglært arbejdskraft kommer til at koste dyrt i tabt velstand. Analysen viser, at tabet i 2019 vil være på 29 mia. kr. svarende til 2 % af Danmarks BNP.

"Samspillet med brancheforeningerne spiller en vigtig rolle for at vende dette fremtidsscenarie", forklarer Jørgen Ravnsbæk, KEA - Københavns Erhvervsakademi : "Erhvervsakademierne og brancheorganisationer har haft en tæt dialog i mange år og er vokset sammen på ægteskabelig vis. Det er en del af god udvikling, der kan udgøre et vigtigt modsvar på den fremtid, der fremskrives i prognoserne. Erhvervsakademierne tilbyder netop kongevejen fra ufaglært til faglært og videre frem til en videreuddannelse, der tilsvarer virksomhedernes behov", fortæller Jørgen Ravnsbæk, studieleder ved KEA ledelse/efteruddannelse.

"Netop etableringen af erhvervsakademierne har vist sig at være et af svarene på globaliseringsaftalens mål. Og den fortsatte efterspørgsel på fagspecifikke uddannede kan vi imødekomme, netop fordi vi har den tætte dialog med erhvervsliv og brancheforeninger. Sammen kan vi styrke uddannelsesniveauet og således være med til løfte Danmark ud på den anden side af krisen, fordi højere uddannelsesniveau betyder højere produktivitet", fastslår studiechef Jørgen Ravnsbæk Andersen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skønner at opkvalificering af en faglært til en videreuddannet betyder en stigning fra 2,1 mio. kr. målt over livsforløbet til 7,5 mio.kr målt over livsforløbet.

Relevant information

http://www.kea.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

KEA - Københavns Erhvervsakademi
Ryesgade 3 F, 4.
2200 København N, Danmark

  +45 46 46 00 00
  +45 40 24 01 49

http://www.kea.dk

Modtag nyheder fra KEA - Københavns Erhvervsakademi på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire