Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/07-10   -   Pressemeddelelse

Kelkoo går ind på det amerikanske marked for at blive et globalt brand

Kelkoo, der er blandt Europas største shoppingsøgemaskiner, har globale ambitioner og lancerer for første gang på et marked uden for Europa. Det sker med betaversionen Kelkoo.com, der allerede fra første dag tilbyder amerikanske nethandlende adgang til mere end to mio. produkter fra mere end 1.500 netbutikker, herunder 19 af de 25 største i USA.

Betaudgaven af Kelkoo.com lanceres i denne uge som en del af virksomhedens vækst- og internationaliseringsstrategi. USA bliver Kelkoos ellevte marked, og samtidig virksomhedens første website udenfor Europa. Lanceringen er et markant skridt fremad for Kelkoo, der har ambitioner om at kapitalisere på nye og lukrative internationale markeder.

Det amerikanske marked har stort potentiale for Kelkoo, og er et naturligt førstevalg i opbygningen af et globalt brand, da USA er det land i verden, som er længst fremme, når det gælder e-handel. USAs befolkningstal er 55 gange større end fx. den samlede befolkning i Danmark, men har et marked for shoppingsøgemaskiner, der er cirka ti gange større end i Storbritannien. I 2009 alene omsatte de amerikanske netbutikker for 156 mia. dollars (126,54 mia. euro), hvilket svarer til syv procent af den samlede detailhandel. Ser man samlet på Europas 12 største markeder, blev der til sammenligning omsat for 143,7 mia. euro (192,2 mia. dollars) , hvilket kun udgør 4,7 procent af den samlede detailhandel*.

Kelkoos forretningsmodel såvel som teknologiplatform er velegnede til international udbygning, og virksomheden har en klar kommerciel mulighed for at tilføre forretningen merværdi ved at udbyde Kelkoos tjenester globalt.

"International vækst er en central del af Kelkoos fremadrettede strategi, og det amerikanske marked tilbyder uden tvivl en meget interessant mulighed for vækst samt at udvikle Kelkoo brandet som en global leder. Med 10 års erfaring indenfor ehandel og en forretningsmodel, der gør det muligt at ekspandere uden signifikante omkostninger, ser vi en klar mulighed for øget profitabilitet via ekspansion" siger Bruce Fair, Direktør for Kelkoo Storbritannien, og fortsætter "med USA som det første marked er vores fremadrettetede strategi at søge nye markeder og vækstmuligheder både i Europa og udenfor".

Lanceringen af Kelkoo.com i betaversion giver amerikanske forbrugere mulighed for at sammenligne over to mio. produkter fra mere end 1.500 netbutikker, når de handler på nettet, herunder 19 af USA's 25 mest populære, som fx Amazon, eBay, Sears og Walmart. Kelkoo forventer at kunne tilbyde brugerne at sammenligne mere end fem mio. produkter fra over 5.000 butikker ved udgangen af 2010 - hvilket bidrager signifikant til Kelkoos nuværende europæiske portefølje, der i øjeblikket inkluderer 12 mio. produkter og 44 mio. tilbud fra mere end 10.000 netbutikker.

Kelkoo.com hostes og styres fra Europa, og næste skridt er at udbygge sitet med en dynamisk funktion, der kan udregne forsendelsesomkostninger samt forskellen i skatter og afgifter mellem de forskellige stater. På et marked, hvor tingene sker meget hurtigt, er det helt essentielt med en forbrugerfokuseret tilgang, hvor forbrugernes behov konstant sættes i højsæde.

Kelkoo er på nuværende tidspunkt Europas tredjestørste e-handelswebsite og en af de største annonceringsplatforme på e-handelsområdet i Europa. Domænenavnet Kelkoo.com har eksisteret i ti år og har tidligere sendt brugere videre til de eksisterende Kelkoo sites, hvilket gør at Kelkoo.com allerede har over én mio. besøgende om måneden fra hele verden, og samtidig understreger, at der potentielt set allerede venter et amerikansk publikum på Kelkoo.

Til redaktionen:

* Oplysningerne stammer fra rapporten "European Online Retail Trends 2010", som blev initieret af Kelkoo og udarbejdet af Centre for Retail Research 22. december 2009. Resultatet bygger på analyser af handelsestimater, undersøgelses­rapporter fra førende virksomheder og statslige publikationer. Rapporten omfatter tolv lande i Europa med vigtige onlinemarkeder: Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Luxembourg, Italien, Spanien, Danmark, Schweiz, Sverige, Norge, Finland og Polen.

Om Kelkoo

Kelkoo blev grundlagt i 2000 efter fusion med Zoomit, Dondecomprar og Shopgenie. Yahoo! solgte i oktober 2008 Kelkoo, til Jamplant, et privat britisk investeringsselskab. Med den største vesteuropæiske brancheandel, der dækker 10 lande i hele Europa, er Kelkoo en one-stop shopping-tjeneste, der hjælper kunder til at finde, undersøge og købe produkter online hos pålidelige forhandlere. Som Europas største e-handels annoncerings-platform og tredje største e-handels site, lister kelkoo 44 millioner tilbud fra mere end 10.000 online forhandlere, og tiltrækker mere end 10 millioner unikke brugere hver måned. Kelkoos mål er at yde den bedst mulige service og værdi for forbrugere og netbutikker. 23 af de 25 største europæiske netbutikker har deres produkter listet på Kelkoo. Ifølge FDIM, er Kelkoo det førende online shoppingsite og danmarks foretrukne shopping- og prissammenligningstjeneste, med omkring 4 millioner tilbud fra mere end 300 online-forhandlere.

Relevant information

http://www.kelkoo.dk


Pressekontakt


Firma

Kelkoo Danmark A/S
Ragnagade 7, 3.tv
2100 København, Danmark

  33550059
  26880205

http://www.kelkoo.dk

Modtag nyheder fra Kelkoo Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire