Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/04-10   -   Pressemeddelelse

Europæiske fodboldklubber får egne serier af skønhedsprodukter

Nu kan fodboldfans forkæle sig selv med personlige plejeprodukter, der matcher deres foretrukne hold. Danske Kemex A/S har fået rettighederne til at producere maskuline skønhedsprodukter for fire af de største, europæiske fodboldklubber.

Fodboldentusiaster i Skandinavien får nu mulighed for også at dyrke deres internationale favoritklub i badeværelset. Kemex A/S lancerer et helt nyt koncept for maskuline plejeprodukter og har erhvervet sig rettighederne til følgende brand: Manchester United, FC Liverpool, Real Madrid og FC Barcelona.

Styrker tilhørsforholdet

De nye og anderledes skønhedsprodukter er målrettet mænd, som har en livsstil med et aktivt, sportsligt engagement og gerne vil vise, hvilken af de europæiske storklubber de støtter. Med shampoo, Hårvoks, deo og bodylotion fra deres foretrukne fodboldklub kan mændene markere deres begejstring for holdet.

Fodbold spiller en central rolle i de fleste familiers liv i store dele af Europa. Det handler om følelser, traditioner og tilhørsforhold - fodbold formår at skabe stærke relationer på tværs af generationer. Langt de fleste mænd i Europa er enten fan af en klub eller har et hold, de støtter, og med de nye produkter kan mændene betone deres tilknytning yderligere.

Klubspillere med til VM

Kemex forventer, at der kommer ekstra fokus på produkterne i forbindelse med VM 2010 i Sydafrika. Her vil mange af spillerne fra de fire berømte klubber være at finde på de forskellige landshold. Og nu kan klubberne altså også prale af at have deres egne serier af produkter til personlig pleje.

Shampoo, Hårvoks, deo og bodylotion fra de fire storklubber lanceres naturligvis i en lækker emballage, der emmer af maskulinitet. Mens Kemex A/S står for selve produktionen og udformning af designet, er Lifestyle Trading ansvarlig for salg og distribution af produkterne. Lifestyle Trading er også parat til at hjælpe med råd og vejledning om, hvordan fodbold-serierne kan præsenteres bedst muligt i butikkerne.

Om Kemex A/S

Kemex A/S producerer private label-produkter til kroppens personlige pleje samt produkter til helse, landbruget, hospitals- og sundhedssektoren. Kemex A/S håndterer såvel store som små serieproduktioner.

Relevant information

http://www.kemex.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Kemex A/S
Mads Clausens Vej 1
8600 Silkeborg, Danmark

  40 14 55 33
  40 14 55 33

http://www.kemex.dk

Modtag nyheder fra Kemex A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire