Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/09-10   -   Pressemeddelelse

Kemex A/S' grundlægger fylder 50 år

Torben Frits Nielsen, som har drevet Kemex A/S igennem tre årtier, fylder 50 år. Der har været turbulente opstarts-år, gazelle-år og perioder med jævn vækst. I dag nyder manden bag Kemex, at han ikke længere er direktør, men kan koncentrere sig om at udvikle produkter og forretning.

Blot 22 år gammel startede Torben Frits Nielsen som selvstændig i 1982.
"Dengang var det jo en ganske lille virksomhed. Jeg læste til laborant og kemiingeniør samtidig, så det var ikke altid let at få tingene til at hænge sammen," husker Torben Frits Nielsen.
Igennem en årrække voksede virksomheden støt og roligt, indtil der for 5-6 år siden blev sat fokus på udvikling af private label-produkter inden for de tre kerneområder: kosmetik, medicinsk udstyr og hånddesinfektion - og så tog udviklingen fart.

Det skal være sjovt at tjene penge
En vækst på 138 procent over fire år sammen med konstante, positive resultater betyder, at Kemex i både 2007 og 2008 kåres som gazellevirksomhed, nu med 38 ansatte.
"Vi ønsker fortsat at vokse, men væksten skal være i en størrelsesorden, hvor vi kan nå at følge med - det har jeg det bedst med. Det skal ikke være stort, uoverskueligt og svært, for vi skal have det sjovt med at være her. Vi skal ikke have det så sjovt, at vi ingen penge tjener, men vi skal heller ikke tjene så mange penge, at vi ikke har det sjovt," fastslår Torben Frits Nielsen.
Han har fungeret som leder de fleste af årene, men i maj måned fik Kemex A/S en ny direktør.

Bæredygtighed er vejen frem
Torben Frits Nielsen forventer, at Kemex A/S vil vokse yderligere i de kommende år, blandt andet i kraft af øget eksport til de skandinaviske og tyske markeder. Kerneområderne vil dog være de samme:
"Vi vil fortsat fremstille produkter, som er lidt mere komplicerede end andre - eksempelvis svanemærkede solcremer, produkter med astma og allergi-mærkning osv. I stedet for blot at gå efter at producere billigere end andre udvikler vi nye varer. Det gør vores produkter en lille smule dyrere, men forbrugerne vil gerne betale lidt ekstra for et bedre miljø. Jeg tror på, at bæredygtighed er den vej, vi skal fortsætte ad."

Reception
Torben Frits Nielsen fejrer sin 50 års fødselsdag den 21. september med en reception for kunder og forretningsforbindelser på Ferskvandscenteret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Fra kl. 13:00 til 17:00.

Relevant information

http://www.kemex.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Kemex A/S
Mads Clausens Vej 1
8600 Silkeborg, Danmark

  40 14 55 33
  40 14 55 33

http://www.kemex.dk

Modtag nyheder fra Kemex A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire