Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/11-09   -   Pressemeddelelse

Nattens Dronninger viser historien

Fredag efter fredag har vi på det sidste været vidne til en iscenesættelse uden lige i Vild Med Dans. Deltagerne har danset rundt i den ene smukke kreation efter den anden, for ikke at nævne smukke Andrea Elisabeth Rudolf, som hver gang er stylet med sikker hånd. Nu er julens fester ved at være på sit højeste, og hvem vil ikke gerne - bare for en aften - kunne smide hæmningerne og style sig selv, som skulle vi være med i omtalte program? Det er præcis det, der sker.

Vi glemmer alt om den danske Jantelov og Finanskrise, ifører os DenLilleSorte med tilhørende netstrømper og danser til den lyse morgen, som ejer vi dansegulvet på byens diskoteker og natklubber. 2009 er julen, hvor strudsefjer i håret, dramatiske øjne og knaldrød læbestift er blevet en fast del af vores gå-i-byen outfit. Charleston-stilen med masser af perler og glimtende, sorte sten, er det mest hotte, man kan iføre sig til julefrokoster og nytårsfester.
Coco Chanel har heller ikke levet forgæves - hendes bestseller af en neglelak, Rouge Noir vil uden tvivl igen blive en bestseller, og sammen med de sorte stiletter er vi med et fingerknips tilbage på 30´ernes natklubber.

"En anden af tidens trends, de trekvartlange kjoler og slacks i bedste Grease-stil, vil også kunne ses til julefrokosterne denne jul. Klare farver, masser af strut i skørterne og figursyede toppe er et klart hit blandt de yngre", fortæller Signe Marie Jeppesen, indehaver af Brudesalonen Kennedys i Sabro ved Århus, og fortsætter: "Vi hører ofte fra vores kunder, at vi holder hemmeligt, hvor mange forskellige stilarter, vi har. De er også meget positive over prisniveauet, for de fleste tror, at det koster en herregård at blive ejer af en selskabskjole i for eksempel Charleston-stil, men det gør det jo ikke" smiler Signe Marie, som i januar flyttede forretningen til Sabro og siden har udvidet sortimentet i både antal og størrelser, så der nu hænger over 300 kjoler i størrelserne 32 til 64 blandt andet fra Disney, Claron og Magic M.

Denne jul er det modens historie, der er i centrum, men uanset hvilket årti, du klæder dig efter, skal din make-up være dramatisk, du skal være velplejet og dit outfit skal være tænkt over og gennemført.

Så hvad siger du? Mødes vi, Nattens Dronninger, derude på byens dansegulve?

Relevant information

http://www.Kennedys.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Kennedys
Astervej 9
8471 Sabro, Danmark

  +45 86 49 52 00
  +45 60 66 63 45

http://www.kennedys.dk

Modtag nyheder fra Kennedys på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire