Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/01-10   -   Pressemeddelelse

Chefdesigner besøger Århus

Tony Mentel, vinder af to Bridal Star Awards 2009 og chefdesigner for de kendte brudekjolemærker Sincerity, Justin Alexander, Sarah Danielle og de økologiske brudekjoler, Pure by Justin Alexander, vil 13. februar 2010 klæde de danske brude på i Århus.

"Det er et kæmpe scoop for vores forretning, at vi har fået overtalt Tony Mentel til at komme til Århus", fortæller indehaver af Brudesalonen Kennedys i Sabro ved Århus, Signe Marie Jeppesen.
"Tænk sig, at en så betydningsfuld, international designer indenfor brudekjolernes verden lægger vejen forbi Danmark for at hjælpe brudene med at finde den helt rigtige kjole til den store dag, og oveni fortælle om, hvordan han har fået inspirationen til hver enkelt kjole, det er en fantastisk chance for landets brude."

Det har heller ikke været helt let at få presset et besøg ind i den travle, engelske designers kalender, for Tony Mentel er altid på farten. Sammen med sin designerkollega, José Dias, rejser han rundt i verden hele tiden for at samle inspiration til deres smukke designs, og det bærer kollektionerne i den grad præg af.

"Der er noget for enhver smag", fortæller Signe Marie, der selv er uddannet designer. "Mentel og Dias skaber kjoler til både den romantiske, den elegante og til den sofistikerede brud. Men også til hende, der absolut hverken er til perler eller blonder. Deres designs er tidløse, og jeg synes, det er ret tydeligt, at de henter masser af inspiration fra designere som Dior, Valentino og Givenchy.
At de både har skabt en kollektion udelukkende til større piger, Sincerity Plus, og nu er kommet ud med den første økologiske kollektion af brudekjoler nogensinde, Pure by Justin Alexander, er et ret godt bevis på, at de følger med i alt omkring sig, er nyskabende og har set behovet."

"Vi er så utroligt glade for, at Tony Mentel er interesseret i vores brudesalon, og når brudene besøger os den 13. februar 2010, vil han hjælpe os i vores private brudeværelser med at finde drømmekjolen til de brude, der bestiller tid til den dag. Vi vil være der hele tiden til at assistere ham med påklædningen og til at oversætte, hvis der skulle blive brug for det.
Vi glæder os som vanvittige til det, og vil oven i købet sætte kjolerne fra disse mærker ned med 10 % denne dag, ligesom brudene får en goodie-bag med skønne ting med sig også."


Relevant information

http://www.Kennedys.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Kennedys
Astervej 9
8471 Sabro, Danmark

  +45 86 49 52 00
  +45 60 66 63 45

http://www.kennedys.dk

Modtag nyheder fra Kennedys på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire