Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/07-10   -   Pressemeddelelse

Brudens mor bliver glemt

Det er sæson for bryllupper, hver eneste lørdag kimer klokkerne over landet, og foran enhver kirke med respekt for sig selv, ligger i tusindvis af fuglefrø, som er kastet over lykkelige brudepar. Brudens mor og svigermor har dog så travlt med at planlægge deres børns bryllup, at de helt glemmer sig selv.

Brudens og gommens mor er så fokuserede på deres børns bryllup, at de fuldstændig glemmer, at de også selv er en del af midtpunktet. For dem er det vigtigere at deres børn får den dag, de drømmer om, og i farten opdager de pludselig, at det også forventes af dem, at de er klædt ordentligt på.

"Vi oplever det hver eneste dag i øjeblikket," fortæller Signe Marie Jeppesen fra Brudesalonen Kennedys i Århus. "Invitationerne er sendt ud, bordplanen er lavet og musikken er booket. Der er fjorten dage til brylluppet, alt er klappet og klart, og nu er det endelig tid til at tænke på sig selv."

At mødrene glemmer sig selv i farten er kjoleforretningerne udmærket klar over. Der er en rød tråd i, hvad mødrene efterspørger, og overalt i landet er man klar til at hjælpe de mødre, der i sidste øjeblik suser ind ad døren og skal have en kjole klar i løbet af ingen tid. "De er en del af midtpunktet, og selvom de har haft forfærdelig travlt med detaljerne til brylluppet, vil de gerne vise, at de har det store overblik.
Mødrene vil gerne være elegante, men samtidig kunne røre sig ordentligt. De vil ikke have stropløse kjoler, derimod er det meget vigtigt at kjolen har en jakke eller andet, der kan skjule armene, og maven skal gerne holdes inde med en corsage. De vil gerne se slankere og yngre ud, og samtidig vil de gerne vise, at de er mor til bruden eller gommen."

Alle traditioner bliver vakt til live, når der er bryllup i luften, og som gæst er der også regler for, hvilket tøj man må have på. Brudens mor må meget gerne komme i rødt, da det er kærlighedens farve, og ingen af de inviterede damer må ankomme i sort eller hvidt. Hvidt fordi denne farve er forbeholdt bruden, og sort fordi man, ifølge et gammelt ordsprog, så vil løbe med gommen.

I løbet af sommeren, når en mor sidder med glædestårer ned ad kinderne i kirken til sin datters eller søns bryllup, så send hende en anerkendende tanke. Hun har haft så travlt med at sørge for alle andre end sig selv, men hun har helt sikkert også fundet en kjole, som giver hende ekstra glød i øjnene og som får hende til at føle sig smuk og elegant. For er der noget en mor har, så er det det store overblik.

Relevant information

http://www.Kennedys.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Kennedys
Astervej 9
8471 Sabro, Danmark

  +45 86 49 52 00
  +45 60 66 63 45

http://www.kennedys.dk

Modtag nyheder fra Kennedys på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire