Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/09-10   -   Pressemeddelelse

"Den bevidste medarbejder" Oplev et anderledes seminar - hvor det talte ord ikke står alene......

Hverdagen er fyldt med trivielle gentagelser - men vanetænkning kan tage livet af de fleste virksomheder

Manglende udvikling kan betyde afvikling
Vaner og rutiner er i mange tilfælde ganske nødvendige og fornuftige. Og for mange er vaner og rutiner tillige forbundet med tryghed og afslapning, fordi opgaverne stort set kan løses med hjernen på autopilot.

Men verden omkring os forandrer sig med rivende hastighed. Gamle erhverv og forretningsmuligheder går til grunde og nye dukker hele tiden op. Derfor vil det for de fleste virksomheder være den sikre død, hvis man år efter år sidder tilbagelænet i sikker forvisning om, at gårdagens løsninger vil kunne skabe fremtidens forretningssucces.

Nytænkning er nøglen til fremtidens succes!
Hverdagens stress og jag kvæler nemt al nytænkning, derfor er det nogle gange nødvendigt at søge uden for de vante rammer for at blive tanket op med ny viden og inspiration.

Når medarbejderne vokser, kan resultatet aflæses på bundlinjen.
Seminaret "Den bevidste medarbejder" er et spændende og inspirerende udviklingsseminar med fokus på, hvordan man kan opnå forretningsmæssig succes ved at tænke og handle i bevidstheden og dermed bryde fastlåste handlingsmønstre, fordomme og vaner.

"Den bevidste medarbejder" afholdes af Annette Østerø og Soffie Dalsgaard, som på hver deres måde leder deltagerne igennem det meget spændende og inspirerende program på en varighed af 2 timer.
Annette Østerø har baggrund på ledelsesniveau inden for salg og medarbejderudvikling og Soffie Dalsgaard, som mange har stiftet bekendtskab med via tv-udsendelsen "Vild med dans", har mangeårig erfaring med kompetence- og personlighedsudvikling gennem dans og fysisk udfoldelse.

Seminaret kick-startes med et "wake up call" af Annette Østerø, med fokus på bevidsthed, vaner og forventninger. Herefter ændrer kurset karakter, når Soffie Dalsgaard får kursusdeltagerne op af stolene og ud på dansegulvet med fokus på færdigheder som koordinering, samarbejde, kreativitet og livsglæde.

Ord er ikke nok ...
Kombinationen af stor faglighed og fysisk aktivitet giver et fantastisk resultat: Deltagerne ikke bare lærer at tænke nyt, men de får også mod til at bryde med indarbejdede begrænsende vaner, gennem den bevidstgørelse som de ved fysisk aktivitet bliver konfronteret med. Ord er ikke nok - de skal transformeres til handling.

Seminaret "Den bevidste medarbejder" byder på 2 timers koncentreret og tankevækkende inspiration som er velegnet til f.eks. kick-off arrangement, salgsmøde eller gå-hjem møde m.m.

Relevant information

http://www.keymind.dk


Pressekontakt


Firma

KeyMind
Snekketoften 5
2830 Virum, Danmark

  40443704
  40443704

http://www.keymind.dk

Modtag nyheder fra KeyMind på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire