15/04-14
-
Pressemeddelelse
Spejderlivet formede Jorns kunstkarriere
Asger Jorn var spejder i årene 1929-33, og en ny udstilling på Museum Silkeborg viser nu hans allertidligste værker i de dagbøger, han tegnede i hans egne spejderdagbøger og i spejdergruppens blad. Her er det tydeligt, at Jorns tid som spejder lærte ham at mærke verden med alle sanser og formidle det videre gennem kunsten.
I 1929 hed 15-årige Asger Jorn stadig Jørgensen til efternavn og boede i Silkeborg, hvor han begyndte som KFUM-Spejder. I løbet af de efterfølgende år skrev han i fire dagbøger, som alle indeholder en masse tegninger af spejderlivet. Alle fire dagbøger kan ses på Museum Silkeborg fra den 1. maj sammen med tegninger, som Jorn lavede til spejdernes blad.
"Jorns mange tegninger af i dagbøgerne giver både et indblik i spejderlivet og en unik mulighed for at opleve de allerførste skridt i en karriere, der senere gjorde Jorn til en af de største danske kunstnere nogensinde. Derfor har vi valgt at udstille dem, så alle har mulighed for at kigge med", fortæller grupperådsformand Kaj Jørgensen fra KFUM-Spejderne i Silkeborg, som i dag ejer Jorns Spejderdagbøger.
Spejderglæden formede Jorn Både spejderdagbøgerne og Jorn tegninger til Silkeborg Gruppes blad Luren viser tydeligt, hvordan spejderlivet var med til at forme Jorn som menneske og som kunstner.
"Jorn var meget engageret i spejderarbejdet, og hans tegninger fra den tid emmer af fantasi, glæde og godt kammeratskab. Det er tydeligt at se, at han som spejder lærer at fornemme verden med alle sanser, og det kommer til at få stor betydning for hans kunst i de kommende år", siger museumsinspektør Keld Dalgaard Larsen fra Museum Silkeborg.
Sådan kan du opleve Jorn Museum Silkeborg udstiller Jorns spejderdagbøger og en række af hans tegninger fra spejderbladet Luren fra 1. maj 2014.
Relevant information
Læs mere om udstillingen
http://www.museumsilkeborg.dk
Firma
KFUM-Spejderne i Danmark
Wagnersvej 33
2450 København SV,
Danmark
+45 39 16 26 36
+45 22 22 94 19
http://kfumspejderne.dk/