Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/09-12   -   Pressemeddelelse

Undergrundskunstnere spirer frem i Aarhus

En gruppe lokale kunstnere har organiseret sig i et forsøg på at vise, at kunsten rummer meget mere end de værker, der normalt vises på etablerede udstillinger. Premiereudstilling på vej.

I løbet af sommeren er en ny kunstnergruppe kommet til verden i og omkring Aarhus. Indtil videre er ca. 100 lokale kunstnere samlet i Kunstnergruppen Mangfoldighed, der helt i tråd med navnet rummer stort set det hele. Meningen er, at gruppen skal fremvise alt det, der normalt ikke er plads til på etablerede udstillinger - og som den almindelige kunstinteresserede dermed aldrig får at se.

>>Vi er en broget forsamling af uuddannede kunstinteresserede, som har en fælles glæde ved den kunst, der ikke nødvendigvis bliver fremvist på et stort fint lærred på en hvid væg i et dyrt galleri. Vi kan lære rigtig meget af hinanden, og så vil vi gerne vise omverdenen, at der findes masser af dygtige kunstnere, som man bare aldrig hører om,

Kunstnergruppen udstiller for første gang onsdag den 27.-30. september i Den Rå Hal i Godsbanen, Aarhus C. Her vil interesserede blandt andet kunne opleve et foredrag af multikunstneren Lars Kræmmer, der står bag konceptet Artmoney. Det dækker over en kunstnerisk valuta i form af udsmykkede egenproducerede pengesedler, som en række danske virksomheder accepterer som betaling, og som udgør en kunstværk i sig selv og derfor allerede er blevet til et samlerobjekt.

Derudover vil de ca 45 udstillere præsentere et væld af utraditionelle skulpturer og malerier.

>>Jeg tror, at mange vil blive overraskede over, hvor meget interessant kunst der findes, uden at de har lagt mærke til det. Ikke mindst fordi vi alle forsøger at belyse kunsten fra andre vinkler end dem, man normalt ser,

For yderligere information - kontakt Stine Hjortshøj Bennedsen på telefon 2327 3747, Lars Thur 5176 3779 eller Jette Eriksen 2740 0802

Relevant information

http://www.kgmangfoldighed.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

kgmangfoldighed
Skovgaardsgade 3-5
8000 århus, Danmark

  23273747

http://www.kgmangfoldighed.dk

Modtag nyheder fra kgmangfoldighed på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire