Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/09-09   -   Pressemeddelelse

Kino.dk udvider netværk og vinder webpris

Nu bliver det snart muligt at bestille billetter til yderligere fire biografer på filmsitet Kino.dk. Også magasindistributionen udvides.

Fra oktober kan biografgæster på Kino.dk også bestille billetter til Værløse Bio, Baltoppen i Ballerup, Gladsaxe Bio samt Viften i Rødovre.

Med fire nye biografer ved siden af de nuværende 19 biografer fra Nordisk Film Biografer og Cinemaxx formidler Kino.dk billetter til et godt stykke over 60 procent af de danske biografsæder.

De 4 biografer vil som led i aftalen figurere online på sitet og modtage magasinet, Kino.dk. Yderligere 10 biografer har i første omgang valgt at tegne abonnement på magasinet alene. Det drejer sig om:

Bio Langeland, Biohuset Galten, Film Teateret Hobro, Hadsten Bio, Ringe Bio, Glamsbjerg Bio, Rødding Bio, Park Bio Skanderborg, Kosmorama, Arup Bio.

Om aftalen med biograferne siger redaktør & adm. direktør for Kino.dk, Christian Lund:

"Vi er glade for de nye aftaler om biografsamarbejde på nettet, i form af magasinet og på mobilen. Vi håber at kunne udvide netværket yderligere"

Kino.dk har endvidere netop vundet hovedprisen som "Sitecore Site of the year". Sitet blev præmieret som årets bedste danske website på en Sitecoreplatform

Kino.dk er ejet af landets to største biografkæder, Nordisk Film Biografer og Cinemaxx. Kino.dk har cirka 350.000 brugere om måneden på nettet, udgiver landets største filmmagasin og har en række mobile tjenester.

Relevant information

http://www.kino.dk


Pressekontakt


Firma

Kino.dk A/S
Borgergade 14, 4. sal.
1300 København K, Danmark

  33 36 65 85

http://www.kino.dk

Modtag nyheder fra Kino.dk A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire