Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/05-09   -   Pressemeddelelse

Ny vinkel på webvideo giver vækst midt i krisen

.kinth producerer små videoer til online-brug og har med et utraditionelt koncept valgt at satse på mindre ordrer, men større kunder og volumen. Det har øget .kinths omsætning - og sikret beskæftigelse i en lang periode fremover.

"Vi har indrettet os på at tiltrække kunder, som kommer igen og igen - at lave aftaler, som betyder, at kunden ikke bare afgiver én, men mange ordrer. De kunder, vi har nu, har vi i mindst et år - og det er noget, der giver virkelig vækst," fortæller Anders Mayntzhusen fra .kinth.
Gennemsnits-ordren er blevet mindre, mens gennemsnits-kunden er blevet større. Samtidig er omsætningen øget væsentligt, idet .kinths kunder i stedet for at købe én video til 50.000 kroner, bestiller eksempelvis 5 film til 10.000 kroner per styk. Det har vist sig at vores kunder på den måde kommer igen. Prisen holdes nede ved at skære på det dyre filmudstyr og fokusere benhårdt på indholdet.

Mere kommunikation for pengene

"Vi bruger ikke filmfolk til at lave videoerne, men kommunikationsfolk som har forstand på indholdet frem for rammerne. Det er faktisk ikke svært at optage en video - det svære er at få optaget det rigtige. Når vi er ude at filme, har vi ikke et kæmpe udstyr med, men til gengæld ved vi, hvad vi har med hjem, og hvad der skal anvendes. Det betyder, at de dygtige filmfolk, der sidder og klipper videoerne, ikke skal bryde deres kreative hjerne med at udvælge materiale, men de kan bruge tiden på at gøre filmene lækre," forklarer Anders Mayntzhusen.

Mamut A/S har for nylig bestilt flere kundetestimonials, der skal optages i syv forskellige lande.
".kinth arbejder på en måde, der minder om vores, hvor filosofien er at producere nogle ydelser, som er rimelige og effektive. Det tiltaler os, at vi får så meget for pengene - vi havde nok aldrig valgt et firma, hvor det koster det femdobbelte. Det skal være enkelt, i en ordentlig kvalitet og til at overskue - og det er det hos .kinth," siger Claus Hedeager Pedersen, der er Marketing Manager i Mamut A/S.

Markedsføring via egne kunder

Mamut A/S har altid brugt sine kunder som ambassadører og ser webvideoer med kundetestimonials som et godt supplement til den øvrige markedsføring.
"For os er det en super måde at få formidlet vores budskab om, hvor nemt det er at bruge vores forretningssystemer. Det giver en ekstra nærhed, at det er et levende menneske, der fortæller om sin succes med vores produkt. - Og vores kundes succes forstærkes ved, at vi laver en videocase med ham eller hende. Typisk har han selv filmen liggende på sin hjemmeside til at understøtte hans image som en professionel virksomhed. Det er en ekstra gevinst, at vi på samme tid kan styrke vores markedsføring og skabe merværdi for vores kunder," vurderer Claus Hedeager Pedersen fra Mamut A/S.

Markerer den moderne profil

Efter fire år på det danske marked er Mamut A/S nu en af markedslederne inden for SMV'er, og den profil understreges af .kinths videoer.
"Dét, .kinth leverer, er jo noget helt nyt. Vi oplever, at webfilmene på fornem vis matcher vores profil som en moderne og markedsledende leverandør - og det gælder såvel i Danmark som internationalt," siger Claus Hedeager Pedersen.

Relevant information

http://www.kinth.dk


Pressekontakt


Firma

Kinth
Prins Constantins Vej 7
2000 Frederiksberg, Danmark

  70270595

http://www.kinth.dk

Modtag nyheder fra Kinth på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire