Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/03-11   -   Pressemeddelelse

Nye overenskomster næsten på plads

KL og de faglige organisationer er meget tæt på helt af have afsluttet fornyelsen af overenskomster og aftaler på det kommunale arbejdsmarked. I de nye aftaler er der et markant fokus på serviceeftersyn, regelforenkling og afbureaukratisering.

Efter lange forhandlinger er der indgået forlig om lokal løn for pædagoger. Forliget betyder, at procedurereglerne vedrørende lokal løn forenkles. Det ligger i forlængelse af de aftaler om ændringer af den lokale løndannelse, som KL har aftalt med en række andre personalegrupper. Der afsættes ikke nye midler til lokal løn, og dermed er der heller ikke en udmøntningsgaranti, der skal opfyldes.

"KL's aftale om lokal løn med pædagogerne giver større fleksibilitet og mindsker bureaukratiet. Nu vil det, også på det pædagogiske område, være op til de enkelte kommuner at finde pengene til lokal løn på grundlag af strategiske prioriteringer og effektivisering i kommunen," siger formanden for KL's Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler.

Tidligere på ugen indgik KL aftale med forhandlingsfællesskabet Sundhedskartellet om overenskomstvilkår for blandt andet sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Denne aftale ligger tæt op ad aftalen, KL indgik forrige weekend med det største forhandlingsfællesskab på det kommunale område, KTO, og indeholder derudover også andre forenklinger.

"Forliget med Sundhedskartellet indeholder betydelige forenklinger. På det generelle område indeholder det blandt andet større frihed til det øverste samarbejdsudvalg i kommunen og enklere regler om seniordagene. Derudover har vi også med Sundhedskartellet aftalt en forenklet model for lokal løndannelse uden en masse procedureregler. Endelig har vi aftalt sammenskrivning og harmonisering af tre overenskomster, som bliver til en."

"Dermed tager vi hul på det serviceeftersyn af de mange regler, der findes på det kommunale arbejdsmarked, som Lønkommissionen sidste år anbefalede," konstaterer Michael Ziegler.

De nye overenskomster træder i kraft 1. april og løber to år frem i tiden.

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire