Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/03-11   -   Pressemeddelelse

KL parat til at øge kommunernes konkurrenceudsættelse

Flere opgaver skal i udbud, og det offentlige-private samarbejde skal styrkes. Sådan lyder meldingen fra KL, der samtidig glæder sig over, at regeringen opgiver sit forslag om tvungen udlicitering i kommunernes hjemmepleje.

"Vi ser meget gerne, at det offentlige-private samarbejde styrkes, så der bliver en større konkurrenceudsættelse af offentlige udgaver. Derfor inviterer vi regeringen til en dialog om, hvordan vi kan indgå en ny aftale om øget konkurrenceudsættelse frem til 2015," siger KL's formand Jan Trøjborg.

"Dermed ønsker vi at videreføre den aftale, som KL og regeringen fra 2007-2010 har haft om øget konkurrenceudsættelse. Den aftale har været en succes," siger Jan Trøjborg.

"Det kræver høj grad af lokal forankring, hvis der skal skabes gode resultater på udbudsområdet. Lokal forankring bevarer vi med den aftalemodel, som kommunerne har med regeringen. For dermed kan kommunerne først og fremmest selv tilrettelægge, hvilke opgaver det er hensigtsmæssigt at udbyde. For det andet vil det være kommunen selv, der tager ansvaret for konkurrenceudsættelsen," siger Jan Trøjborg.

Kommunerne har gennem de senere år øget andelen af konkurrenceudsatte opgaver, og konkurrenceudsættelse er blevet en helt naturlig del af kommunernes værktøjskasse. I 2006 blev 20,2 pct. af de kommunale opgaver udbudt, og i 2009 var det 25,1 pct.

Derfor har KL i klare vendinger advaret regeringen mod dens forslag om tvangsudbud på hjemmehjælpsområdet. Og KL glæder sig nu over, at regeringen vil droppe sit forslag om, at 20 pct. af alle ældre kun måtte vælge en privat leverandør af hjemmehjælp, og at kommunerne skulle tvinges til årligt at udbyde fem-otte opgaver.

"Jeg er meget tilfreds med, at regeringen indser, at tvangs-vejen ikke er den rigtige vej at gå. Det ville have været helt urimeligt at fratage borgeren muligheden for at vælge den kommunale hjemmehjælp i det distrikt, der skulle være omfattet af tvangsudbud. Desuden ville en tvangsmodel skabe unødig politisering lokalt, som kunne være gift for et fremtidigt samarbejde med private leverandører," siger Jan Trøjborg.

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire