Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/04-11   -   Pressemeddelelse

Budgetloven - et stort skridt i den forkerte retning

"Regeringen ser ud til at være på afveje. Nu får vi mere detajlstyring end nogensinde før," siger KL's formand Jan Trøjborg i en kommentar til det forslag til en budgetlov, som regeringen i dag har præsenteret sammen med sin 2020-plan.

"Danmark står over for nogle store og meget alvorlige økonomiske udfordringer, som kan true grundelementer i vores velfærdssamfund. Kommunerne ønsker derfor et politisk samarbejde med regeringen om økonomisk genopretning og fornyelse af vores velfærdydelser. Men regeringens planer er et stort skridt i den forkerte retning," understreger Jan Trøjborg.

"Vi har stadig til gode at få nærmere indblik i regeringens planer, men førstehåndsindtrykket er alt andet end positivt. Regeringen lægger op til at indføre endnu mere bureaukrati. Det er skidt for lokaldemokratiet, og det er skidt for kommunernes økonomistyring. De sanktioner, regeringen allerede bruger, er mere end tilstrækkeligt. Det rigide system, regeringen nu vil indføre oveni, er udtryk for et stort tilbageskridt."

"Det er samtidig meget svært at forstå både timingen og begrundelsen for regeringens forslag. Kommunerne har taget et kæmpe medansvar for at genoprette den offentlige økonomi. De nyeste prognoser viser, at kommunerne i 2010 har sparet 1,7 mia. kr. Og kommunerne har lagt op til yderligere besparelser for 3,2 mia. kr. i 2011. Regeringen ser nu ud til at takke nej til kommunernes politiske medansvar for genopretningen og vælger i stedet regler og detailstyring," siger KL's formand. "Det forstår jeg simpelthen ikke."

Regeringen foreslår f.eks. i sit oplæg, at man ikke kan ændre i rammerne for kommunernes økonomi i budgetåret, uanset om forudsætningerne skrider grundlæggende.

"Det betyder sagt lige ud, at drastisk stigende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp - som vi netop har set under finanskrisen - skal finansieres med besparelser på serviceområder som folkeskolen og ældreområdet. Det er ikke blot uacceptabelt. Det vil skabe unødige vanskeligheder - også for regeringen selv," fremhæver Jan Trøjborg.

Yderligere oplysninger i KL hos chefkonsulent Rasmus Brask, 3370-3277, rhb(at)kl.dk eller pressekonsulent Trine Søndergaard, 3370-3333, trs(at)kl.dk

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire