Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/05-11   -   Pressemeddelelse

Tidskontrol skaffer ikke ledige i job

Det bringer ikke flere ledige i arbejde at fokusere på og kontrollere, om de ledige får jobsamtaler og aktiveringstilbud nøjagtig til tiden. En ny analyse fra KL viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem, om de ledige får rettidige tilbud og hvor hurtigt, de kommer i arbejde.

KL-analysens resultater taler for sig selv. Der ingen tydelig sammenhæng eller tendens. Der er kommuner i top med rettidighed, som ligger i bund med resultater og omvendt. Der er sammenlignelige kommuner, der har samme udvikling i beskæftigelsen, men har rettighedsandele i hver sin ende af skalaen.

Alligevel tvinger de statslige kontrolsystemer jobcentrene til at bruge masser af tid og energi på at kontrollere, at de ledige får et aktiveringstilbud om tirsdagen og ikke om fredagen

I gennemsnit får 92,5 pct. af de ledige det 1. aktiveringstilbud til rette tid. I Rødovre Kommune, hvor Jakob Duvaa er jobcenterchef, er man i top med rettidigheden og ledighedsudviklingen ligger i den pæne ende af landsgennemsnittet.

"Både jobsamtaler og aktiveringstilbud er gode og fornuftige redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Det er det blinde fokus på rettidighed, det er galt med. For der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem høj rettidighed og høj beskæftigelseseffekt", siger Jakob Duvaa.

"Vi ønsker os et mere fleksibelt og smidigt system, der passer til den virkelige verden. Vi spilder meget tid på jobsamtaler, som kun har helt formelt indhold, men som skal holdes, fordi der er gået 3. måneder", siger Jakob Duvaa, der foreslår, at rettidighed bliver målt inden for intervaller og ikke på nøjagtige datoer.

"Det er dybt fjollet og spild af ressourcer, at strikse rettidighedsregler tvinger os til at sende den ledige på et tilfældigt aktiveringstilbud, fordi det helt rigtige tilbud måske først starter 14 dage efter rettidighedsfristens udløb", siger Jakob Duvaa.

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire