Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/05-11   -   Pressemeddelelse

Borgerne strømmer til digital post

Små 800.000 borgere har sagt ja tak til den fællesoffentlige løsning, digital post. Siden marts 2011 er alle borgere, der har logget på e-boks, blevet spurgt, om de vil have adgang til den offentlige del af e-boks. Det har givet en markant stigning i antal brugere på digital post. Derved vil kommunerne kunne sende endnu flere breve digitalt - og dermed høste de første effektiviseringsgevinster.

Tallene taler deres tydelige sprog. Borgerne vil gerne kommunikere digitalt med det offentlige. Kommunerne skal bare blive endnu bedre til at fortælle borgerne om mulighederne og gøre tilmeldingen så nem som muligt.

Vi er gået fra omkring 100.000 digital post borgere til næsten 800.000 borgere tilmeldt digital post på to måneder. Det viser, at hvis det er nemt at tilmelde sig en digital løsning, så gør borgerne det. Det skal kommunerne i langt højere grad benytte sig af.

KL bakker derfor op om, at borgerne i endnu højere grad skal vænne sig til at være digitale med det offentlige. KL ønsker bl.a., at ansøgning om bestemte ydelser kun kan ske digitalt. Det kan være bestilling af nyt sygesikringsbevis og at melde flytning. Endvidere går KL ind for, at borgerne automatisk bliver tilmeldt digital post, og at borgerne selv aktivt skal framelde sig digital post.
"Det er en naturlig udvikling, at vi som kommuner præsenterer, motiverer og til tider kræver, at borgerne bruger de muligheder, der er for digital kommunikation. Vi må ikke længere se digitale løsninger som en forringelse af servicen - tværtimod. For rigtig mange borgere er digital post, digital selvbetjening og information på nettet en hel naturlig del af hverdagen. Men vi skal også huske, at der er borgere, der fortsat vil havebrug for en personlig kontakt til en af kommunens ansatte. Dem skal vi stadig tage hånd om," udtaler Erik Nielsen, formand for KL's politiske udvalg for digitalisering, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

For netop at sikre hjælp til de borgere, der stadig vil have behov for personlig betjening af en medarbejder, er det nødvendigt, at en langt større del af de borgere, som kan selv, også betjener sig selv. Derfor arbejder KL også aktivt i forbindelse med både Den Fælleskommunale og Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi på at få flere redskaber til automatisk at tilmelde borgere digitale løsninger. Både initiativer om obligatorisk digitalisering af bestemte ydelser samt automatisk tilmelding til digital post bakker KL op om.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi forventes aftalt som led i de kommende økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen.

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire