Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/09-11   -   Pressemeddelelse

Lægeforeningens formand rammer ved siden af

KL's formand Jan Trøjborg afviser den udokumenterede kritik af kommunerne på sundhedsområdet, som Lægeforeningen har fremsat af blandt andet alkoholbehandlingen og genoptræningen af hjerneskadede.

"De borgere, der slås med et alkoholproblem, har ofte andre sociale problemer ved siden af deres misbrug. Ved at ansvaret er placeret ét sted, nemlig hos kommunen, kan vi tilbyde en sammenhængende indsats, der tager højde for borgerens samlede situation," siger Jan Trøjborg.

Han undrer sig også over kritikken af den kommunale genoptræning af hjerneskadede.

"Jeg har stor respekt for den indsats, der leveres på de specialiserede rehabiliteringstilbud til hjerneskadede, men igen er det helt centralt, at fokus er på at hjælpe borgerne tilbage til en normaltilværelse. Derfor udvikler vi også på dette område en lang række tilbud tæt på den enkelte borgers hverdag og nærmiljø, blandt andet med det sigte, at borgeren skal hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt", siger Jan Trøjborg.

Han understreger, at udviklingen i de kommende år vil gå i retning af en endnu stærkere kommunal rolle på sundhedsområdet, ikke mindst på grund af den specialisering, der sker med de nye supersygehuse. Og han efterlyser derfor, at der udvikles en strategi for det nære sundhedsvæsen.

"Der er gode grunde til, at det er vigtigt at udvikle det nære sundhedsvæsen. For når sygehusene forsvinder fra lokalsamfundene, og afstandene øges, så må det nære sundhedsvæsen træde til og løse de sundhedsopgaver, der ikke er specialiserede," understreger Jan Trøjborg.

"Fx skal den ældre medicinske patient i så høj grad som muligt modtage behandling og pleje i lokalsamfundet og ikke sendes ud på en lang køretur til et fjernt sygehus, medmindre det er absolut nødvendigt. Og når vi oplever et stigende problem med overvægtige børn, er det en oplagt udfordring for kommunerne, for det er jo os, der i forvejen har den tætte kontakt til børnene via skolesystemet", siger KL's formand.

FAKTA
På alkoholområdet konkluderede en MTV-rapport finansieret af Sundhedsstyrelsen i oktober 2006, at amternes håndtering af området var yderst ringe. Siden kommunerne har overtaget opgaven i 2007, har man arbejdet hårdt på at opkvalificere alkoholbehandlingen.

Fx er mere end 300 medarbejderes kompetencer blevet opgraderet via deltagelse på et kursus i Sundhedsstyrelsens regi, der har niveau som en diplomuddannelse. 20 kommuner deltager i projekt SODA, finansieret af Sundhedsstyrelsen, som understøtter en opkvalificering af alkoholbehandlingen. Andre 20 kommuner er med i Sundhedsstyrelsens projekt om udvikling af kommunale alkoholpolitikker og en tværgående organisering i forhold til forebyggelse og behandling.

Kommunerne har også, siden de overtog hjerneskadeområdet i 2007, udbygget området. Regeringen har afsat 300 mio. kr. til bl.a. forløbsprogrammer, så skadede får et intensivt forløb får fx fysisk træning, og træning af kognitive, sproglige og sociale funktioner - bl.a. træning i at gå, træning af hukommelse og opmærksomhed og taletræning i tæt sammenspil med hjælpeforanstaltninger og øvrige kommunale tilbud.

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire