Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/10-11   -   Pressemeddelelse

KL takker ja til partnerskab om børn og unge med særlige behov

Socialministeren vil indgå i et partnerskab om at finde de bedste løsninger og måder at håndtere sager om børn og unge med særlige behov. Det udspil hilser KL velkomment.

Socialministeren vil indgå i et partnerskab om at finde de bedste løsninger og måder at håndtere sager om børn og unge med særlige behov. Det udspil hilser KL velkomment.

Det er KL's opfattelse, at lovgivning ikke er nok til at håndtere sager om børn og unge med særlige behov. Lovgivning kan præcisere, hvilke beføjelser sagsbehandlerne har fx i sager, hvor det er nødvendigt at få adgang til et hjem, hvor et barn har brug for hjælp. Men det er nødvendigt at få et partnerskab på banen.

Et partnerskab mellem Socialministeren og kommunerne kan netop sikre, at det bliver muligt at få de bedste ting frem i lyset, som også andre kommuner kan have gavn af at få kendskab til.

"Kommunerne oplever i øjeblikket et sandt boom af underretninger. Det er derfor helt på højde med kommunernes egne ønsker om at behandle underretningssager bedst og hurtigst muligt, når Socialministeren ønsker at sætte lynbehandling af underretninger på dagsordenen," siger formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, Jane Findahl.

"Vi har alle sammen en interesse i at hjælp børn og unge med særlige behov, men det er ikke alene et anliggende for sagsbehandlerne i kommunerne, men også et anliggende for alle fagpersoner i kommunernes dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Barnets Reform har netop lagt vægt på fagpersoners kendskab til udsatte børn og unge og derfor også skærpet lovgivning i form af en skærpet underretningspligt for fagpersoner. Løsninger findes bedst i dialog," siger Jane Findahl.

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater