Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/11-11   -   Pressemeddelelse

Forsinket aktivering koster 100 mio. kr. i bødestraf til kommunerne

Nye beregninger fra KL viser, at det i år vil koste kommunerne minimum 100 mio. kr. i strafrefusion til staten, at en meget lille gruppe forsikrede ledige ikke aktiveres nøjagtig til tiden. På landsplan er det i gennemsnit 93 pct. af de forsikrede ledige, der aktiveres til tiden. De sidste syv pct. ledige må vente nogle uger på aktiveringen, og det udløser de rekordstore bødestraffe.

Praksis viser, at det er helt umuligt at komme op på 100 pct. rettidighed. Derfor har bl.a. Arbejdsmarkedsstyrelsen altid tidligere betragtet 90 pct. som fuld rettidighed. Sådan var det fx, dengang staten selv havde ansvaret i AF.

"Statens behov for at kontrollere jobcentrene er helt ud af proportion. Det holder ikke, at staten pålægger kommunerne mere end 100 millioner kr. i strafbøder, fordi omkring syv pct. af de forsikrede ledige ikke får deres aktiveringstilbud lige nøjagtig på den rettidige dato", siger Erik Nielsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg..

"De ledige kommer ikke hurtigere i job af, at jobcentrene jagter et dato-tyranni om rettidig aktivering. Det afgørende er jo, at den ledige får det rette aktiveringstilbud. Derfor er det både dyrt og dumt at styre beskæftigelsesindsatsen efter, om aktivering starter om onsdagen eller fredag i næste uge", siger Erik Nielsen

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har for nylig besluttet at indbyde til forhandlinger om en ny refusionsmodel. KL vil opfordre regeringen til at sætte en fjernelse af refusionsstraffen højt op på listen i disse forhandlinger.

"Når, det drejer sig om aktivering af sygedagpengemodtagere, er der ingen refusionsstraf, hvis kommunerne aktiverer for sent ifølge reglerne. Alligevel har jobcentrene nu i over et år præsteret en rettidighed på over 90 pct. på det område. Så der er ingen grund til at svinge den statslige bødepisk over aktivering af forsikrede ledige", siger Erik Nielsen.

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire