Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/11-11   -   Pressemeddelelse

Fortsat store investeringsbehov i kommunerne

"KL er positiv over for regeringens planer om at sætte gang i den økonomiske vækst ved at fremrykke offentlige investeringer, for der er fortsat store investeringsbehov og et stort vedligeholdelsesefterslæb i kommunerne. Det vil kommunerne gerne rette op på," siger KL's administrerende direktør, Kristian Wendelboe, i en kommentar til den netop offentliggjorte vismandsrapport.

Kristian Wendelboe understreger, at der også i årene efter 2012 vil være et efterslæb i forhold til vedligeholdelse af kommunale bygninger.

Samtidig advarer han mod forslagene fra vismændene om yderligere stramninger i styringen af kommunernes økonomi:

"Staten har et helt legitimt behov for at styre de offentlige udgifter, men kommunernes økonomi bliver i forvejen styret meget stramt, og de sidste to år er serviceudgifterne blevet reduceret med omkring 5 mia. kroner, samtidig med at man har reduceret med, hvad der svarer til ca. 26.500 ordinære fuldtidsstillinger".

"Dermed har kommunalbestyrelserne taget et stort medansvar for genopretningen af dansk økonomi, og det overser vismændene, når de anbefaler at tage endnu flere instrumenter til udgiftskontrol i brug i den offentlige sektor, " siger Kristian Wendelboe.

"Til gengæld er jeg meget enig med vismændene i, at arbejdsudbuddet er en af de største udfordringer, vi står over for. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor tilrettelægges, så vi får det størst mulige arbejdsudbud," udtaler Kristian Wendelboe.

"Og vi er - ligesom vismændene - også meget bekymret over det store tab af konkurrenceevne som følge af de sidste 20 års høje lønstigninger. Det bliver en af de helt store udfordringer at få rettet op på den danske konkurrenceevne i de kommende år," siger Kristian Wendelboe.

Yderligere oplysninger hos chefkonsulent Jane Møller Pedersen, 3370-3836, jmp@kl.dk eller pressekonsulent Jonas Heltberg,. 3370-3333, jhe@kl.dk

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater