Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/11-11   -   Pressemeddelelse

Kommunal planlægning giver klar besked

"Regeringen har med sit energiudspil rigtig mange gode hensigter, men ikke så mange konkrete løsninger. En kommunal plan for omstillingen til vedvarende energi kan gøre det klart for borgere, virksomheder og energiselskaber, hvad der forventes af dem," siger Martin Damm, formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg, i en kommentar.

"Regeringens signal er klart. Det danske energisystem skal omstilles, og alle kommer til at tage del i denne omstilling. Alle skal lære at isolere deres huse og spare på energien, og den energi, borgeren bruger, skal komme fra vedvarende energikilder," siger Martin Damm.

"Men som ved al begyndelse er forvirringen stor. Det står ikke klart, hvad der forventes af den enkelte. Derfor er det positivt, at regeringen har sat penge af til partnerskaber, der skal give kommunerne mulighed for at planlægge, hvordan omstillingen i den enkelte kommune skal foregå".

"Med en kommunal plan for omstillingen til vedvarende energi vil det stå helt klart for borgerne, virksomhederne og energiselskaberne hvad der forventes af dem," siger Martin Damm.

"Vi så selvfølgelig helst at regeringen havde taget skridtet fuldt ud og bedt kommunerne om at lave planer for omstillingen til vedvarende energi, men partnerskaber er et vigtigt skridt på vejen," tilføjer Martin Damm.

"Regeringen har en meget ambitiøs målsætning for, hvor mange vindmøller på land der skal opføres. Hvis målsætningerne her skal indfries, kræver det, at vi får nye redskaber i værktøjskassen," siger Martin Damm.

En af de nye energikilder skal ifølge regeringen være biogas. Her har forvirringen længe været stor, men med udspillet understreger regeringen ønsket om en udbygning. Derfor peger KL på, at en statsgaranti vil være det nødvendige redskab, der kan skabe ro, indtil det står klart, om der er skabt rentable rammer for biogasanlæg.

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire