Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/12-11   -   Pressemeddelelse

Kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed

"Kontanthjælpsmodtagere, der ikke har andre problemer end at mangle et job, skal selvfølgelig søge job og kunne starte i job inden for kort tid. Det er ikke i orden, når en ellers arbejdsmarkedsparat borger hæver kontanthjælp uden reelt at stå til rådighed for arbejdsmarkedet." Det fastslår Erik Nielsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Udtalelsen kommer, efter at Jyllands-Posten i dag skriver om en undersøgelse fra 2010, der viser, at ca. hver tredje af de arbejdsmarkedsparate kvindelige kontanthjælpsmodtagere selv oplyser, at de reelt ikke ønsker et job. Det svarer kun knap seks procent af mændene.

"Jobcentrene følger allerede et forholdsvis finmasket system med jobsamtaler og aktivering, der skal tjekke, om den ledige er til rådighed. Men de forskellige svar fra mænd og kvinder kunne jo tyde på, at de to køn reagerer forskelligt på kommunens aktivering", siger Erik Nielsen.

"Statistikken viser, at kommunerne aktiverer kontanthjælpsmodtagerne meget hurtigt, og heldigvis kommer langt de fleste faktisk også i job forholdsvist hurtigt", siger Erik Nielsen.

Efter tre måneders ledighed er knap hver anden kvindelig kontanthjælpsmodtager kommet i job, og efter et halv års ledighed er det kun hver tredje kvinde, der fortsat hæver kontanthjælp. Det tal er faldet til hver femte efter et års ledighed.

Arbejdsmarkedsstyrelsens egen database viser også, at når arbejdsmarkedsparate kvinder søger kontanthjælp, så kommer 13 pct. i aktivering allerede første dag, efter en uges ledighed er 20 pct. i aktivering, og inden en måned er det halvdelen, der er sendt i aktivering. Det er stort set samme tal for mænd.

"Nu kan vi i jobcentrene jo ikke se ind på indersiden af de lediges hoveder og læse deres tanker om at søge arbejde. Men når jobcenteret spørger, så svarer de ledige, at de skam både kan og vil arbejde. Ellers ville kommunen ikke udbetale kontanthjælpen", siger Erik Nielsen.

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire