Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/12-11   -   Pressemeddelelse

KL har 24 konkrete forslag om førtidspension for unge

KL mener, at unge i stedet for førtidspension skal have særlige udviklingsforløb. KL præsenterede derfor i dag beskæftigelsesminister Mette Frederiksen for 24 konkrete forslag til, hvordan disse udviklingsforløb bør sammensættes.

"Selvfølgelig er der unge stærkt handicappede, som helt oplagt skal have førtidspension. Men unge mennesker skal som hovedregel ikke sendes på førtidspension. Det er en falliterklæring både for den unge og for samfundet", siger Erik Nielsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg efter mødet i dag med beskæftigelsesministeren.

"Derfor foreslår KL som alternativ til førtidspension, at den unge gennemgår et udviklingsforløb. Det kan vare fra få år til over 10 år. Det vigtige er, at det er skræddersyede forløb til den enkelte," siger Erik Nielsen.

"KL's 24 konkrete forslag handler bl.a. om, at udviklingsforløbene skal være forløb, hvor den unge i socialt trygge rammer og i tæt samarbejde med sagbehandlere, læger og andre fagfolk kan finde frem til netop den løsning, der er den bedste," siger Erik Nielsen.

"Men det er ikke nok blot at regulere på reglerne. Der behov for en sammenhængende indsats, hvor alle bidrager - ikke mindst sundhedssystemet og arbejdsmarkedet. For kommunen kan ikke klare det alene," siger Erik Nielsen.

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire