Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/03-12   -   Pressemeddelelse

Aktiverede skifter postnummer

Det er et ubestrideligt faktum, at fire ud af ti ledige bliver sendt i aktivering i en virksomhed uden for deres hjemkommune. Derfor kan hverken jobcentrene eller KL genkende det billede, som LO-bladet A4 giver i dag af, at kommunegrænsen skulle stoppe de lediges jobsøgning eller aktivering.

En KL-undersøgelse fra sidste år viste, at de ledige kommer i aktivering i virksomheder i nabokommunerne lige så tit, som de øvrige borgere pendeler til job i nabokommunerne.

"I Høje-Taastup har vi talt, hvor mange ledige vi sender i aktivering i virksomheder uden for kommunegrænsen. 64 pct. af al virksomhedsrettet aktivering forgår i et andet postnummer end vores eget. Det passer meget godt med, at 65 pct. af kommunens borgere hver dag pendler til job i en anden kommune," forklarer jobcenterchef i Høje-Taastrup, Dorte Nielsen.

Samme mønster kan man se i resten af landet. KL-undersøgelsen fra sidste år viser, at aktiveringsgraden i virksomheder uden for kommunegrænsen svarer nogenlunde til andelen af borgere, der pendler ud af kommunen for at arbejde. Hverken de ledige, virksomhederne eller jobcentrene lader sig stoppe af kommunegrænserne.

"Selvfølgelig stopper arbejdsmarkedet ikke ved kommunegrænsen. Det har det aldrig gjort, og det kommer det aldrig til. Det er og bliver en myte, som ikke har hold i virkeligheden. Det dokumenterer tal og fakta fra jobcentrene," siger Erik Nielsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Yderligere oplysninger hos pressekonsulent Vivian Jordansen på 2687 3263 eller vjo@kl.dk

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater