Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/04-12   -   Pressemeddelelse

Kort vej fra kontanthjælp til en målrettet indsats

De fleste unge kommer videre, så snart de søger kontanthjælp. Kommunerne har taget politisk ejerskab til en hurtig indsats, siger Erik Nielsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

30 procent af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere under 25 år er i aktivering inden for en uge, mens hele 66 procent kommer i gang inden for en måned. Det viser nye tal fra KL.

"De høje tal viser, at kommunerne har taget et politisk ejerskab til en hurtig og målrettet indsats overfor de unge. Det er vigtigt, at de unge, der er klar til at træde ud på arbejdsmarkedet, ikke bliver parkeret på kontanthjælp," siger Erik Nielsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

KL er meget enige med regeringen i , at de unge ikke skal parkeres på offentlig forsørgelse, men hurtigst muligt skal videre i uddannelse eller job. Erik Nielsen understreger dog, at det ikke er et mål at få alle i aktivering på kortest mulig tid.

"En del unge har brug for at komme i gang med en aktivitet meget hurtigt. For dem er regeringens forslag om straks-aktivering både effektivt og relevant. Men hurtig og uafbrudt aktivering er ikke det bedste for alle unge. Mange undersøgelser viser, at aktivering har en fastholdelseseffekt. Derfor er det ikke altid det mest effektive at sende unge i aktivering med det samme. Der er brug for individuelle løsninger, som er skræddersyet til den unges behov," siger Erik Nielsen.

"Vi ser frem regeringens udspil til en reform af kontanthjælpen. Der er brug for arbejdsmarkedsreformer, der flytter mennesker fra offentlig forsørgelse til job og uddannelse. Men det er vigtigt , at kommunerne stadig har råderum til at arbejde med beskæftigelsesindsatsen på den måde, der giver mest mening i den enkelte kommune. Hos KL ønsker vi et fleksibelt udspil fra regeringen, hvor kommunerne bliver målt på resultaterne og ikke på processen," siger Erik Nielsen.

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire