Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/06-12   -   Pressemeddelelse

Ingen aftale om højere grundskyld

Det er forkert, når det i flere medier - på baggrund af beregninger fra Danske Bank - udlægges, som om økonomiaftalen mellem KL og regeringen betyder, at kommunerne til næste år hæver grundskyldspromillen.

"Grundskyldspromillen fastsættes af de enkelte kommunalbestyrelser som en del af kommunens budget for 2013. Budgetterne vedtages i løbet af efteråret, senest pr. 15. oktober, så på nuværende tidspunkt er der ingen, der ved, hvilke kommuner der hæver, sænker eller fastholder en uændret grundskyldspromille," forklarer chefen for KL's Økonomiske Sekretariat Morten Mandøe.

Det indgår som en forudsætning i økonomiaftalen, at skatten for kommunerne under ét skal være uændret. Det betyder, at hvis nogle kommuner hæver grundskyldspromillen eller andre skatter, skal andre kommuner sænke skatten for et tilsvarende beløb.

Teknisk forudsætning

"Det fremgår af den kommunale ejendomsskattelov, at grundlaget for opkrævning af ejendomsskat fastlægges som den skønnede udvikling i indkomstskattegrundlaget tillagt 3 pct. point - dog maksimalt 7 pct. Fra 2012 - 2013 forventes en vækst i indkomstskattegrundlaget på 5,6 pct., og derfor stiger grundlaget for opkrævning af ejendomsskat med 7 pct. Det er altså en lovbestemt teknisk forudsætning, der indarbejdes i økonomiaftalen," siger Morten Mandøe.

"Mange borgere vil derfor komme til at betale en højere grundskyld, men det skyldes, at værdien af deres grund er steget, og er altså ikke resultatet af en kommunalpolitisk beslutning i den enkelte kommune," siger Morten Mandøe.

Han tilføjer, at det heller ikke er noget, der gavner den samlede kommunale økonomi, eftersom de højere indtægter fra grundskyld modregnes af et tilsvarende lavere bloktilskud fra staten til kommunerne.

Yderligere oplysninger hos Morten Mandøe på 3370-3410, mom(at)kl.dk

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire