Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/08-12   -   Pressemeddelelse

Borgere med hjerneskade skal have det tilbud, de har behov for

Borgere med en hjerneskade skal have rehabiliteringstilbud af en kvalitet, der sikrer, at de hurtigst muligt kommer tilbage til deres hverdag. Det slår formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg Anny Winther fast på baggrund af en række artikler i Politiken i dag.

"Det er kvaliteten, der er afgørende, og vi anerkender, at der er borgere med hjerneskade, som har behov for et specialiseret tilbud. Det er kommunernes ansvar at sikre dette. Og kommunen bør inden for en uge have kontaktet borgeren og givet borgeren en plan for det kommunale forløb," siger Anny Winther.

Mange kommuner arbejder for at integrere hjerneskadetilbuddene med beskæftigelsesindsatser og øvrige sociale tilbud i borgernes nærmiljø, ligesom mange kommuner har udviklet nye tilbud og opbygget kompetencer på hjerneskadeområdet i samarbejde med andre kommuner. Derfor er det en naturlig udvikling, at nogle af de gamle hjerneskadetilbud er lukket ned.

"Det vigtige er, at kommunerne har adgang til de rette kompetencer, så borgerne kan få et ordentligt tilbud. Om det så er gennem egne tilbud, eller vi samarbejde med nabokommuner eller specialsygehuse, er ikke det afgørende," siger Anny Winther.

Der er allerede nu flere mellemkommunale tiltag, som sikrer fortsat specialiseret rehabilitering, ligesom mange kommuner har aftale med specialiserede centre om hjerneskaderehabilitering. Men det er vigtigt, at alle kommuner har en plan, der sikrer adgang til specialister.

KL og kommunerne er derfor i gang med at afdække og sikre det fremtidige behov for bistand fra specialiserede tilbud. KL er samtidig i gang med at afdække, hvad det er for indsatser, de enkelte specialiserede tilbud yder, og KL arbejder med en model, som i højere grad sikrer driften af de mest specialiserede tilbud.

"KL kommer med et udspil i slutningen af september, som vil indeholde en række anbefalinger til, hvordan kommunerne kan sikre hjerneskaderehabilitering af høj kvalitet," siger Anny Winther.

For yderligere oplysninger i KL kontakt pressechef Jonas Heltberg, 3370-3333, eller konsulent Lise Holten, 3370-3558, lht@kl.dk

Jonas Heltberg
Pressechef

Kommunikation
Telefon: 3370-3519 / 3370-3333
Mobil: 2962-4080
Weidekampsgade 10
2300 København S

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire