Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/10-12   -   Pressemeddelelse

Fejludbetalinger: Kommunerne venter på, at staten leverer varen

Kommunerne har i en årrække efterlyst en række værktøjer, der kunne modvirke socialt bedrageri og fejludbetalinger af ydelser fra det offentlige. Men staten har ikke leveret de nødvendige regelændringer.
På den baggrund viser en ny rapport fra Deloitte, at der er et betydeligt potentiale for, at det offentlige over en årrække kunne spare et milliardbeløb ved mere systematisk kontrol og forebyggelse af fejludbetalinger.
Konkret har KL bl.a. efterlyst:

· Opdaterede og valide grundoplysninger i de offentlige registre, der har relevans for tildeling af sociale ydelser, herunder særlig CPR og E indkomst.

· Regelforenklinger - især på området for de såkaldte enligsager, hvor en person tilmeldes en anden adresse end den, hvor pågældende rent faktisk bor, med det formål at opnå sociale ydelser.

· Indførelse af flere bagudbetalte ydelser i stedet for forudbetalte med henblik på at lette administrationen af ydelsestildeling. Det vil gøre det lettere for borgerne at agere korrekt og vil dermed i højere grad sikre retmæssige udbetalinger

· Mulighed for registersamkøring i kontroløjemed. Udbetaling Danmark har fået sådanne muligheder, men kommunerne har ikke.

· Sammenhæng i it-systemerne, således at en oplysning, der afleveres ét sted i det offentlige, lægges til grund i alle andre relevante sammenhænge.


KL's formand Erik Nielsen står derfor helt uforstående over for den ensidige kritik, social- og integrationsministeren i dag i Berlingske fremsætter af kommunerne:
"Rapporten fra Deloitte bekræfter, at der kan spares betydelige summer gennem en mere effektiv kontrol, men skiftende regeringer - inklusive den nuværende - har siddet på hænderne i stedet for at levere de lovændringer og regelforenklinger, der ville muliggøre en styrket indsats," siger KL's formand og fortsætter:
"Socialministeren bør derfor feje for egen dør og medvirke til at rydde unødvendige barrierer af vejen, så vi kan få en mere effektiv kontrol, i stedet for at optræde belærende og nedladende over for kommunerne."

"Et godt eksempel er samkøring af registre, der ville mindske risikoen for fejl og styrke mulighederne for at opdage snyd og bedrageri. KL har i årevis efterlyst lovændringer på dette felt, men jeg sidder med en fornemmelse af, at det først kan lade sig gøre, den dag staten selv sidder med en opgave og får problemet ind på livet."
"Hvis bare staten ville sørge for at tilvejebringe forudsætningerne for en styrket kontrolindsats, var det slet ikke nødvendigt at flytte rundt på hundrede vis af medarbejdere, sådan som det fx er sket i forbindelse med flytningen af nogle opgaver til Udbetaling Danmark."
"KL ser frem til, at stat og kommuner i fællesskab kan skabe forudsætningerne for at reducere socialt bedrageri og fejludbetalinger," siger Erik Nielsen.

For yderligere informationer kontakt KL's pressevagt på 3370-3333

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire