Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/11-12   -   Pressemeddelelse

Innovationsprisen 2012: KL kårer vinderne i morgen tirsdag

Unge i brandmandsuniform mod en heldagsskole i Høje Taastrup. En skole, der åbner sig mod virkeligheden mod et hus til psykisk syge i Silkeborg.

Konkurrencen om årets Innovationspris bliver afgjort i morgen tirsdag den 20. november på Innovationsdagen 2012 på Hotel Comwell i Kolding, og pressen er velkommen.

KL uddeler to priser, en lille og en stor innovationspris, til de bedste innovationsprojekter.

Innovationsprisen bliver i år uddelt for femte gang og slår rekord med hele 104 ansøgninger fra 44 kommuner. Et fire mand stort dommerpanel har udvalgt de fire projekter, som skal dyste om de to priser. Alle 104 projekter er samlet i et inspirationskatalog, som kan findes på www.kl.dk/innovationspris.

Silkeborg Kommune - Psykiatriens Hus
I den store pris dyster Silkeborg Kommune og Fredensborg Kommune mod hinanden. Silkeborg Kommune er nomineret for Psykiatriens Hus, som er et tværsektorielt projekt, hvor Silkeborg Kommune og Region Midtjylland er gået sammen om at løfte kvaliteten i tilbud til psykisk syge.

Det har udmøntet sig i et cirka 3.600 m2 stort hus, hvor kommunale og regionale tilbud er samlet under ét. Projektet imponerer kommunaldirektøren i Kolding Kommune, Rikke Vestergaard, som sidder i det dommerpanel, der uddeler prisen:

"Alle tumler med det her problem, og jeg synes, at det er en god løsning, at kommune og region går sammen i et stærkt samarbejde for at hjælpe en udsat gruppe. Det er noget, andre kommuner kan lære af."

Fredensborg Kommune - Skolen i virkeligheden
Fredensborg Kommune er nomineret for projektet "Skolen i virkeligheden", hvor virkeligheden bliver koblet til skolen inden for alle fag, så undervisningen bliver mere virkelighedsnær og vedkommende for eleverne. Det sker via en lang række eksterne partnere som EU, museet Louisiana, Nordea og Novo Nordisk.

Kommunaldirektør i Roskilde Kommune, Henrik Kolind, som også sidder i dommerpanelet, er begejstret over projektet:

"Her har man virkelig fat i en kommunal kerneopgave, som man åbner mod omverdenen. Projektet har et kæmpe potentiale og bliver meget spændende at følge," siger han.

Greve Kommune - Rollemodeller i brandmandsuniform
Den lille innovationspris bliver en kamp mellem Greve Kommune og Høje-Taastrup Kommune.

Greve Kommune er nomineret for projektet "Brandkadet 2670", hvor kriminalitetstruede drenge, fortrinsvis med indvandrerbaggrund, i aldersgruppen 13-17 år har fået adgang til at blive optaget i Brandmandsfællesskabet og fået adgang til optagelse i Greve Ungdomsbrandvæsen.

Målet har været at gøre dem velegnede som positive rollemodeller for næste generation og reducere antallet af påsatte brande, hvilket er lykkes med et fald fra 115 i 2008 til 35 i 2011.

Projektet vækker glæde hos kommunaldirektør og medlem af dommerpanelet Rikke Vestergaard fra Kolding Kommune, som kalder projektet for et vellykket integrationsprojekt, der med lethed kan udbredes andre steder.

Høje-Taastrup Kommune: En hel dag på Selsmoseskolen
Høje Taastrup Kommune er nomineret for projektet "Forsøg med heldagsskole på Selsmoseskolen". I en prøveordning har man etableret et heldagstilbud (fra kl. 8-16) på Selsmoseskolen, som understøtter elevernes liv i både den faglige, sociale og personlige udvikling. Resultaterne har hele vejen rundt været positive, både hvad angår karakterer og trivsel.

Medlem af dommerpanelet og innovationschef Christian Bason fra MindLab mener, at projektet fra Høje-Taastrup rammer lige ned i tidens politiske dagsorden:

"Projektet fortjener virkelig at blive nomineret. Der er et massivt fokus på folkeskolen fra det øverste politiske niveau, og her er man på egen hånd gået forrest. Skolen har haft massive udfordringer og dens resultater og arbejdsindsats er en inspiration for andre," siger han.

Hvis du vil vide mere:
Innovationsprisen bliver uddelt i morgen tirsdag den 20. november på Innovationsdagen på Comwell Kolding. Læs mere om arrangementet på www.klk.kl.dk/innovationsdag12.

Til at uddele Innovationsprisen 2012 har KL samlet et dommerpanel i samarbejde med KOMDIR. Panelet består af:
Kommunaldirektør Rikke Vestergaard, Kolding Kommune
Kommunaldirektør Henrik Kolind, Roskilde Kommune
Cheføkonom Jan Olsen, KL
Innovationschef Christian Bason, MindLab

Du kan læse mere om innovationsprisen på www.kl.dk/innovationspris.

Har du spørgsmål til dommernes udtalelser eller Innovationsprisen generelt, kan du kontakte konsulent Sune Holm Thøgersen, KL, på 3056-3675 eller suh@kl.dk.

Kontaktoplysninger på finalisterne:
Silkeborg Kommune: Centerleder Kirsten Slumstrup Kirsten.slumstrup@silkeborg.dk
Fredensborg Kommune: Chefkonsulent Jesper Alstrøm jeal@fredensborg.dk
Greve Kommune: Beredskabschef Jan Funk Nielsen jfn@greve.dk
Høje-Taastrup: Skoleleder Ellis Andersen EllisAn@htk.dk

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire