Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/12-12   -   Pressemeddelelse

Danske Regioner, KL og FOA er enige om fælles løsninger i PenSam Liv

Danske Regioner, KL og FOA er nået til enighed om en række tiltag, som skal hjælpe PenSam Liv videre og styrke medlemmernes pensionsopsparinger i fremtiden.

Overenskomstparterne Danske Regioner, KL og FOA, der alle er repræsenteret i PenSam Livs bestyrelse, er nået til enighed om et fælles løsningsforslag, der skal være med til at styrke bestyrelsesarbejdet i PenSam Liv.

Hidtil har Danske Regioner besat formandsposten og FOA næstformandsposten i PenSam Liv. Med forslaget lægges op til en større ændring i bestyrelsens sammensætning, hvilket bl.a. vil indebære, at KL fremover besætter en næstformandspost, således at der vælges to næstformænd, at overenskomstparterne siger farvel til to ud af deres nuværende seks pladser, og bestyrelsen suppleres med yderligere en uvildig finansiel ekspert.

Parterne vil snarest muligt tage initiativ til, at der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i PenSam Liv, hvor de nødvendige vedtægtsændringer kan godkendes, og hvor der kan vælges en ny bestyrelse.

Den nye bestyrelse skal medvirke til at implementere nye tiltag, som skal rette grundlæggende op på PenSams udfordringer med it-systemer, høje administrationsomkostninger, beslutningsstrukturer mv. og sikre fokus på kerneopgaven.

Formand i Danske Regioner Bent Hansen udtaler:

"Det er i sidste ende hensynet til medarbejdernes pensionsopsparinger, der er altoverskyggende. Derfor er jeg også tilfreds med, at parterne i fællesskab kan styrke den pensionskasse, der skal forvalte opsparingerne. Den nye bestyrelse må nu aktivt arbejde med de tiltag, der kan bringe PenSam sikkert videre."

KL's formand Erik Nielsen udtaler:

"PenSams medlemmer har gennem de sidste 10 år kunne konstatere, at deres pensionsopsparinger haltede efter andre pensionskasser. Det skal der rettes op på. Og jeg har derfor den klare forventning, at den nye bestyrelse tager fat på at løse nogle af de grundlæggende udfordringer, selskabet står med".

Udover, at overenskomstparterne skal afgive to pladser i bestyrelsen, lægges der op til at begrænse det samlede antal medlemmer i bestyrelsen med yderligere tre medlemmer. Det sker dels for at imødekomme flere eksperters anbefalinger om størrelsen på bestyrelser i finansielle selskaber og dels for at strømline beslutningsprocesserne.

Både Danske Regioner, KL og FOA er tilfredse med aftalen og ser nu frem mod styrket samarbejde i PenSam Liv.

Formand i FOA Dennis Kristensen udtaler:

"Parterne er nået til enighed om en model, der kun er til medlemmernes bedste. Partssamarbejdet i arbejdsmarkedspensionerne fortsætter samtidig med at medlemmernes opsparinger sikres. Det er positivt."

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire