Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/02-13   -   Pressemeddelelse

Nyt informationssite om folkeskolen ser dagens lys

Meretidsammen.dk. Sådan lyder navnet på et nyt website, som KL netop er gået i luften med. På sitet kan interesserede læse om KL's visioner for folkeskolen og få fakta om lærernes arbejdstidsregler, som KL ønsker moderniseret.

"Vi har villet skabe et rum, hvor vi samler de udmeldinger og visioner, som KL har for folkeskolen. Og hvor vi samtidig uddyber fakta om lærernes arbejdstidsregler og afliver de myter, der må være i debatten."
Sådan siger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, i en kommentar til, at KL lancerer informationssitet meretidsammen.dk

Sitet tager udgangspunkt i den verserende debat om en reform af folkeskolen og debatten om lærernes arbejdstidsregler, der er et tema i de nuværende overenskomstforhandlinger mellem KL og Lærernes Centralorganisation.

"Vi har en god folkeskole, men der er et behov for at skabe en endnu bedre skole, hvor alle børn lærer mere. På sitet kan man læse om KL's visioner for en ny skole. Og man kan samtidig læse om de forhindringer, som vi mener, der ligger på vejen til at skabe en anden og mere fleksibel skole. Den udfordring hedder lærernes arbejdstidsregler," siger Michael Ziegler.

KL ønsker ved overenskomstfornyelsen at afskaffe lærernes nuværende arbejdstidsregler, fordi lærerne i dag arbejder med et firkantet regelsæt, der definerer, hvad lærerne skal bruge deres arbejdstid på. KL mener, at lærerne i stedet skal have arbejdstidsregler, der ligner det, som alle andre kommunale medarbejdere har, hvor arbejdstidsreglerne kun sætter den ydre ramme om arbejdstiden, men ikke definerer, hvad arbejdstiden skal bruges på.

"Lærerne gør en kæmpe indsats i dag, og det her handler ikke om, at lærerne skal arbejde mere. Vi ønsker blot at sætte lærerne fri, så de sammen med deres ledere ude på skolerne kan beslutte, hvad arbejdstiden skal bruges på. Nøjagtig, som det foregår på alle andre arbejdspladser. Og vi håber, at vi med sitet kan bidrage til at nuancere og kvalificere debatten," siger Michael Ziegler.

Her finder du www.meretidsammen.dk

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire