Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/02-13   -   Pressemeddelelse

Budgetsikkerhed og højere kommunale investeringer med konkurrencepakken

Kommunerne har i dag som led i regeringens vækstpakke fået en forståelse med regeringen om kommunernes økonomiske ramme de kommende fire år. Det giver sikkerhed for økonomien og sikrer nødvendige investeringer, og det hilser KL velkommen.

"I lyset af behovet for at styrke konkurrenceevnen har regeringen besluttet at reducere den kommunale serviceramme. Det beklager vi, men tager regeringens beslutning til efterretning. Til gengæld har vi forhandlet os frem til nogle vigtige resultater for kommunerne, bl.a. at vi får bedre muligheder for at investere i fremtiden, og samtidig er der skabt et sikkerhedsnet under den kommunale økonomi", siger KL's formand, Erik Nielsen.

Regeringen har i forbindelse med vækstpakken lagt op til, at kommunernes serviceramme fra 2014 skal sænkes med 2 mia. kr. i forhold til kommunernes budget for 2013. Til gengæld er det i forhandlingerne sikret, at kommunernes anlægsmuligheder tilsvarende bliver forbedret med 2 mia. kr., og kommunerne får i 2014 et ekstraordinært finansieringstilskud, ikke mindst af hensyn til kommuner med lav kassebeholdning".

"Kommunerne har de senere år leveret et stort bidrag til genopretningen af dansk økonomi. Udgifterne er reduceret med over 11 mia. kr., mens antallet af ansatte er faldet med over 30.000. Det er udtryk for stor økonomisk ansvarlighed", siger Erik Nielsen.

Og han fortsætter:

"Vi har nu en forståelse med regeringen om, at der er skabt ro om kommunernes økonomi de nærmeste år, hvor servicerammen ikke reduceres yderligere, hvis kommunernes udgifter skulle blive mindre end aftalt. Dermed har vi stoppet den nedadgående spiral, hvor kommunernes serviceramme og dermed bloktilskud reduceres, sådan som regeringen har besluttet de seneste to år. Vi sikrer samtidig en hjælpende hånd til kommuner med lav likviditet, fordi det ekstraordinære tilskud til de kommunale kasser, som kommunerne fik tilført i 2013, videreføres", siger Erik Nielsen.

"Kommunerne har siden 2009 bidraget markant til genopretningen af dansk økonomi. Vi har reduceret vores udgifter og vores personaleforbrug, og kommunernes andel af det offentlig forbrug er faldet. Derfor skal der nu være ro om kommunernes velfærdsydelser, og det har vi sikret - hvis regeringen strammer yderligere de kommende år, må andre dele af den offentlige sektor holde for", siger Erik Nielsen.

KL's forståelse med regeringen om rammerne for kommunernes økonomi vedhæftes.

Yderligere oplysninger om aftalen fås via kontorchef Morten Mandøe, tlf. 5121-7734.

Yderlige kommentarer fra KL's formand fås via KL's pressevagt, tlf. 3370-3333

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire