Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/04-13   -   Pressemeddelelse

KL støtter ambitiøs reform af kontanthjælp

Den aftalte reform af kontanthjælpssystemet er ambitiøs og vil bidrage til at øge arbejdsudbuddet. Men KL efterlyser mere regelforenkling.

Det siger formanden for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Jacob Bundsgaard, i en kommentar.

"KL er helt enig i målet om, at flere skal væk fra passiv forsørgelse og i uddannelse eller arbejde. Og det er positivt, at der i aftalen er fokus på, at alle unge op til 30 år skal i uddannelse, herunder også de enlige forsørgere".

"Kontanthjælpsreformen skærper det sunde princip, at de, der kan selv, også skal selv. KL bakker op om, at der indføres en skærpet rådighedspligt for job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere," siger Jacob Bundsgaard i en kommentar.

"Jeg synes også, det er meget positivt, at de midler, man sparer i kontanthjælp til unge, bliver geninvesteret i en forstærket og mere helhedsorienteret indsats over for de svage ledige. Det er udtryk for en rigtig prioritering".

KL er til gengæld utilfreds med, at reformen ikke i større omfang gør op med det bureaukrati og de proceskrav, der præger de statslige regler.

"Fremfor en tiltrængt forenkling af reglerne medfører en række elementer i aftalen et øget bureaukrati. Blandt andet ved at der bliver indført meget detaljerede og firkantede krav til, hvilke tilbud den enkelte ledige kan og skal modtage hvornår og hvor længe. Det er skuffende".

"Jeg vil kraftigt opfordre til, at det i udmøntningen af aftalen sikres, at kommunerne har mulighed for at gennemføre en effektiv beskæftigelsesindsats, der gør en større forskel for den enkelte kontanthjælpsmodtager, og som bidrager til et større arbejdsudbud," siger Jacob Bundsgaard.

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire