Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/05-13   -   Pressemeddelelse

Regnskab 2012 afspejler omstilling i kommuner

Kommunerne har i 2012 fastholdt foden på bremsepedalen. Netop offentliggjorte regnskaber fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne i 2012 har brugt ca. ½ mia. kr. mindre i serviceudgifter end i 2011.

Det betyder samtidig, at kommunerne igen i 2012 har brugt væsentligt færre penge på service end budgetteret. Til gengæld har kommunerne brugt markant flere penge på at bygge nyt og tilpasse rammerne for borgerne og den kommunale servicevirksomhed, end de gjorde årets før.

"Regnskabet for 2012 afspejler endnu engang en ekstraordinær tilbageholdenhed i kommunerne. Det gælder lige fra den enkelte daginstitution til den centrale administration på rådhuset, som hele vejen rundt har sparet op frem for at bruge af bankbogen", siger KL's formand Erik Nielsen.

"Men det er klart, at hvis man sparer op, er det jo også ud fra en forventning om, at man får lov at bruge pengene på et tidspunkt. Det er derfor også vigtigt at gøre sig klart, at det er en ekstraordinær situation, og at kommunerne ikke kan køre med håndbremsen trukket i al fremtid", fortsætter Erik Nielsen.

"Samtidig afspejler anlægsregnskabet for 2012, at kommunerne er i gang med at tilpasse rammerne til en mere effektiv service fremadrettet", siger Erik Nielsen.

"Med forståelsen med regeringen i februar er kommunernes anlægsniveau nået op på et niveau, der svarer til normalen efter kommunalreformen. Det er helt afgørende, at kommunerne også i de kommende år kan fortsætte den igangværende omstilling af den borgernære service. Det er en forudsætning for at modernisere vores velfærdssamfund. Det budskab vil jeg gentage over for finansministeren i forhandlingerne om næste års økonomi", slutter KL's formand.

Se de kommunale regnskabstal på Danmarks Statistiks hjemmeside: http://www.danmarksstatistik.dk/da/

Spørgsmål vedrørende kommunernes regnskab 2012 kan rettes til kontorchef Morten Mandøe (3370 3410) eller pressechef Jonas Heltberg (3370 3333).

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire