Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/06-13   -   Pressemeddelelse

Danskerne tager digital selvbetjening til sig

Danskernes anvendelse af selvbetjening på internettet er steget markant. Det viser en ny opgørelse fra KL over anvendelse af kommunernes selvbetjeningsløsninger.

Opgørelsen bygger på data indsamlet i kommunerne i april og maj måned 2013.

Når borgerne skal bestille sundhedskort, bestille de blå EU-sygesikringskort og anmelde flytning, så sker det i stigende grad via en selvbetjeningsløsning. I tre ud af fire tilfælde anmelder borgerne flytning via nettet. 43 % bestiller deres sundhedskort online, mens hele 87 % rekvirerer det blå EU-sygesikringskort ved at sætte sig foran en computer derhjemme.

"Danskerne er i stigende grad digitale. Stort set alle har adgang til nettet, og mange af vores daglige gøremål både i fritiden og på arbejdet sker i dag online".

"Men der er stadigvæk nogen, der ikke er trygge ved at færdes på nettet, og de er selvfølgelig meget velkomne til at kontakte kommunernes Borgerservicecentre", siger Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, der er formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Han understreger, at de fleste godt kan klare deres ærinde selv via en computer. "Og hvis de kan selv, så skal de selv gøre det," lyder det fra Jacob Bundsgaard.

Fra 1. december 2012 blev det obligatorisk for borgerne at anvende selvbetjening på en række områder. Det kommer fra den 1. december 2013 til at gælde på endnu flere områder.

Borgernes anvendelse af selvbetjening er blevet udregnet i KL's projekt 'KOMHEN 2.0'. 54 kommuner har i april og maj måned leveret data til projektet. Der forventes deltagelse af mere end 80 kommuner, når der indsamles data igen i oktober og november måned 2013.

Yderligere oplysninger hos konsulent Jacob Poulsby Andersen, KL, telefon: 3370-3102, jas@kl.dk

Fakta:
Så mange borgere bruger selvbetjening i landets regioner på områderne sundhedskort, EU-sygesikring, flytning og opskrivning til daginstitution:

Region- Andel selvbetjening
Region Nordjylland - 76,0%
Region Syddanmark - 69,3%
Region Sjælland - 67,5%
Region Hovedstaden - 66,0%
Region Midtjylland - 58,2%
Landsgennemsnit - 70,0%

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire