03/09-13   -   Pressemeddelelse

KL, Dansk Metal og Dansk Industri har svar på bedre veje til ungdomsuddannelserne

Regeringen er lige nu ved at lægge sidste hånd på en reform af erhvervsuddannelserne. Adgangskrav er blandt de tiltag, som regeringen forventes at ville indføre, for at få flere unge til at gennemføre den uddannelse, de starter på.
Det er et positivt tiltag, mener KL, Dansk Metal og DI, hvis der i formuleringen af adgangskravene tages hensyn til, hvor forskellige de mere end 100 ungdomsuddannelser er.

Men hvad med de unge, der ikke vil kunne komme ind på en uddannelse?

Udspillet fra KL, Dansk Metal og DI tager også fat i gruppen af unge, der ikke er klar. De skal sikres netop det tilbud, der gør dem klar til den ungdomsuddannelse, som de har lyst til og evner for. Målet er at sikre, at de unge fra starten vælger den uddannelse, der er rigtig for dem, og at færre falder fra undervejs.

"Med dette udspil sætter vi en tyk streg under, at kommuner, erhvervsskoler og virksomheder har et fælles ansvar for at gøre de ikke-uddannelsesparate klar til en ordinær uddannelse. Det skal være slut med at sende "aben" rundt i manegen. Samtidig sender vi også et signal til eleverne om, at vi kræver noget af dem. Med en reform af erhvervsuddannelserne skal det fælles mål være at få vendt retorikken om "taberuddannelserne" til "vinderuddannelserne"," siger KL's formand Erik Nielsen.

Med udspillet ønsker KL, Dansk Metal og DI at sende en klar opfordring til regeringen om at sikre bedre veje til ungdomsuddannelserne. Det er en forudsætning for at løfte såvel erhvervsuddannelserne som de gymnasiale uddannelser.

Kommuner, ungdomsuddannelser og erhvervslivet skal samarbejde om udskolingslinjer og tilbud i overgangen til en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne skal inddrages i vurderingen af, om de unge er afklarede og fagligt og socialt parate til at starte på en ungdomsuddannelse. En vurdering, der skal indledes allerede fra 8. klasse.

Folkeskolens afgangsprøve skal indgå mere direkte i vurderingen af, hvilken ungdomsuddannelse den unge er parat til og kan optages på. Derfor skal der opstilles differentierede adgangskrav til den enkelte erhvervsuddannelse og gymnasieuddannelse.

"Der er brug for at styrke prestigen omkring erhvervsuddannelserne. Et afgørende redskab er at indføre klare, men differentierede, adgangskrav. Udgangspunktet er folkeskolens afgangsprøve, men der er stor forskel på uddannelserne, og derfor skal der også være forskel på adgangskravene. I mine øjne er det en afgørende forudsætning for, at vi kan hæve kvaliteten af uddannelserne og dermed også sikre, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse og bliver dygtige håndværkere," siger Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal.

Unge, der ikke er klar til at starte på en konkret erhvervsuddannelse eller gymnasieuddannelse efter 9. klasse, skal sikres tilbud, som gør dem klar - alt efter, hvad den enkelte skal rustes til. Det kan f.eks. være målrettede forløb på produktionsskole eller i 10. klasse.

Den nuværende 10. klasse erstattes af et individuelt tilrettelagt forløb med en høj grad af fleksibilitet og med en varighed på op til to år. Indholdet kan bestå af såvel grundskoleelementer (fx dansk og matematik) som af praktiske elementer i samarbejde med erhvervs- og produktionsskoler og virksomhedspraktik.

"Mange unge har svært ved at finde vej gennem uddannelsessystemet, så derfor skal vi styrke deres muligheder for at træffe de rigtige valg. Målet er, at flere unge får et relevant og realistisk tilbud om uddannelse efter grundskolen. Et tilbud, der tager hensyn til den enkeltes evner og interesser og til de muligheder, der er på arbejdsmarkedet. For det er virksomhederne, der i sidste ende skal ansætte de unge, og virksomhederne har hårdt brug for kvalificerede medarbejdere i årene frem," siger DI's adm. direktør Karsten Dybvad.

Relevant information

http://www.kl.dk