Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/09-13   -   Pressemeddelelse

Ros til kommunerne fra virksomhederne

KL finder det meget positivt, at Dansk Industris årlige undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima, viser stor og stigende tilfredshed blandt de lokale virksomheder med de kommunale rammevilkår for vækst og udvikling.

"Vi er glade for, at virksomhederne kvitterer for kommunernes stigende fokus på at forbedre både rammerne og den service, som kommunerne møder i kommunerne. At sikre fundamentet for finansieringen af velfærd og nye arbejdspladser til borgerne står øverst på den kommunalpolitiske dagsorden. Virksomhedernes tilfredshed er en forudsætning for, at det projekt lykkedes ", siger Jacob Bundsgaard, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Virksomhederne vurderer rammevilkårene ud fra en række forskellige faktorer, som Dansk Industri (DI) har fastsat, fx sagsbehandlingstider, skatteniveau, m.fl. I undersøgelsen siger et flertal på 54 procent af virksomhederne, at de er tilfredse med kommunernes erhvervsvenlighed, mens under 17 pct. er utilfredse. Til sammenligning var 51 procent af virksomhederne tilfredse i 2010, mens over 20 procent var utilfredse.

"Kommunerne har hver dag fokus på virksomhederne. Dialogen med virksomhederne er alfa omega, så der kan findes effektive løsninger til både kommunens og virksomhedernes bedste. DI's undersøgelse er derfor et udmærket redskab til et fortsat øget fokus på virksomhedernes efterspørgsel," siger Jacob Bundsgaard.

Han understreger dog, at de enkelte kommuners placering på listen skal tages med et gran salt. Blandt andet fordi små bevægelser på et enkelt parameter kan føre til, at placeringen ændrer sig voldsomt, og fordi undersøgelsen primært er baseret på virksomhedernes subjektive vurderinger.

"Det er fint, at DI med sin undersøgelse sætter fokus på, at kommunerne skal prioritere gode rammevilkår for det lokale erhvervsliv. Men undersøgelsen er ikke en facitliste".

"Vi lægger i kommunerne vores politiske kræfter på at forbedre konkrete elementer i undersøgelsen som fx sagsbehandlingstider. Vi hænger os ikke i et nummer på listen. Virkeligheden er som altid noget mere nuanceret", slutter Jacob Bundsgaard.

Yderligere oplysninger i KL hos pressechef Jonas Heltberg, 3370-3333, jhe@kl.dk eller kontorchef Niels Arendt Nielsen, 3370-3799, nan@kl.dk

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire