Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/09-13   -   Pressemeddelelse

Pædagoger spiller en væsentlig rolle for børns trivsel, læring og senere udvikling i livet

En ny undersøgelse, som KL har fået udarbejdet, viser, hvordan pædagoger allerede i dagtilbuddet kan styrke børns læring og udvikling endnu mere end i dag.

Undersøgelsen, "Virkningsfulde tiltag i dagtilbud", som Dansk Clearinghouse har udarbejdet for KL, er et led i KL og kommunernes arbejde med at sikre kvalitet i dagtilbud. Den giver viden om, hvad der virker i forhold til børns læring i dagtilbud.

Undersøgelsen viser, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne har betydning for børns trivsel, sociale kompetencer og videre forløb i skolen.

"Fx har læring gennem leg, højtlæsning med plads til dialog, anvendelse af it og matematisk tænkning stor betydning. Derfor er der også behov for, at pædagogerne arbejder fagligt og pædagogisk, når de vil højne børnenes livsmuligheder," siger formand for KL's Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl.

Et godt læringsmiljø skal foregå i trygge rammer
Det er helt afgørende, at der er et tæt samarbejde mellem dagtilbud og forældre. Fx skal forældrene føle sig velkomne og accepterede af pædagogerne, ligesom det er positivt, når pædagogerne involverer forældrene. Det virker, hvis forældrene inddrages som vigtige, aktive og deltagende aktører i at styrke børnenes udvikling i tæt samarbejde med daginstitutionen og dagplejen.

"Virkningsfulde tiltag i dagtilbud" er udarbejdet af Dansk Clearinghouse i samarbejde med erfarne forskere på feltet. Undersøgelsen er en opsamling af international forskning på området og henvender sig særligt til pædagoger, dagtilbudsledere, forældre og andre, der vil have en indsigt i, hvad der virker i forhold til børns læring i dagtilbud.

Det har bl.a. positive virkninger på børns faglige og sociale kompetencer, når pædagoger
- anvender en læreplan, hvor leg og selvvalgte aktiviteter indgår
- meningsfuldt integrerer it i aktiviteter i dagtilbuddet, både planlagte og spontane
- læser højt for barnet, og barnet deltager i historiefortællingen eller højtlæsningen
- samarbejder med forældrene, så forældrene føler sig velkomne og accepterede i dagtilbuddet
- involverer forældrene
- samarbejder med skole og forældre ved børns overgang fra dagtilbud til skole
- understøtter venskaber mellem børn.

Kilde: "Virkningsfulde tiltag i dagtilbud".

Den 17. september 2013 holder KL konferencen "Virkningsfulde tiltag i dagtilbud", hvor rapportens resultater præsenteres.

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire