Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/09-13   -   Pressemeddelelse

Gode anbefalinger fra Leo Larsen-udvalg

Ekspertudvalget, der har undersøgt arbejdskraftbehovet ved de kommende milliardbyggerier, har lagt nogle meget konkrete og konstruktive anbefalinger frem.

Det siger KL's formand Erik Nielsen i en kommentar til rapporten fra ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraftbehov - det såkaldte Leo Larsen-udvalg.

"Det er helt centralt, at vi tænker investeringer i ny infrastruktur sammen med vores beskæftigelsespolitik. Både af hensyn til de ledige og af hensyn til at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft," siger Erik Nielsen

"Kommunerne er allerede godt i gang med at etablere samarbejde på tværs. Eksempelvis samarbejder Haderslev, Vejen og Kolding om rekruttering til anlæg af det nye supersygehus i regionen, og der er etableret et netværk for at være godt rustet til "byggeboomet" i Midt- og Vestjylland," konstaterer Erik Nielsen.

Han bemærker, at der i perioden 2013-2022 investeres ca. 200 mia. kr. og forventes et arbejdskraftbehov på 87.000 mandeår.

"En opgave af den størrelse kræver selvfølgelig koordination på tværs af kommuner og mellem beskæftigelsessystemet og uddannelsessektoren. Men det er vigtigt, at organiseringen af samarbejdet har udspring i de konkrete projekter og udfordringer. Vi skal passe på, at vi i jagten på en generel model ikke skaber et nyt bureaukrati," siger Erik Nielsen.

"Opgaven er at sikre et effektivt match mellem de ledige og de relevante virksomheder. Derfor bør jobcentrene være omdrejningspunktet for samspillet med virksomhederne," siger KL's formand.

Han peger samtidig på, at manglen på praktikpladser er en af de helt store udfordringer for ambitionen om, at alle unge skal have en uddannelse - det er derfor rigtig at sikre flere lære- og praktikpladser ved de store infrastruktur-udbud.

Yderligere oplysninger i KL hos pressechef Jonas Heltberg, 3370-3333, jhe@kl.dk

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire