Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/10-13   -   Pressemeddelelse

KL-ros til Thornings fokus på erhvervsuddannelser

Statsministerens åbningstale havde et stærkt fokus på reform af erhvervsskolerne. Det glæder KL, som ser positive tegn i Thornings-Schmidt tale-skitser til reformen.

"Det er en længe ventet reform, som statsministeren løfter lidt af sløret for. Det er fornuftigt med adgangskrav, men det er vigtigt, at man ser på den enkelte unge, så vi ikke ekskluderer nogen. Derfor er det positivt, at der bliver plads til unge med håndværksmæssige talenter, som ikke nødvendigvis har de samme boglige kompetencer," siger Erik Nielsen.

Han henviser til, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fortalte om, at der stilles krav om mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik ved de afsluttende prøver i folkeskolen for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Alternativt skal den unge have aftale om en praktikplads. Han understreger, at KL stadig venter på det konkrete udspil.

"Men uanset hvor meget man reformerer erhvervsuddannelserne, så er det afgørende, at virksomhederne stiller flere praktikpladser til rådighed," fastslår Erik Nielsen

Som led i en erhvervsuddannelsesreform foreslår regeringen en ny såkaldt fleksuddannelse, som skal målrettes job i lokalområdet. KL håber at fleksuddannelsen tænkes rigtigt:

"Hovedbekymringen er, om vi nu laver endnu en uddannelse ved siden af de eksisterende, og ekskluderer endnu flere fra en ordinær uddannelse. KL går ind for inklusion; også i ungdomsuddannelserne. Vi håber at den nye fleksuddannelse også kan blive en adgangsvej til en erhvervsuddannelse og dermed en erhvervskompetence," siger Erik Nielsen.

Regeringen foreslår som et led i reformen en ny erhvervsrettet 10. klasse for de elever, som ikke opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelserne.

"Vi skal have flere til at starte på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse. Men jeg synes den erhvervsrettede 10. klasse for dem, som ikke er klar, lyder rigtigt. KL har efterlyst et stærkere samarbejde mellem erhvervsskoler og folkeskolen om 10. klasse. Jeg håber derimod ikke, at det betyder, at der samlet set skal flere i 10. klasse. Vi skal tværtimod have færre i 10. klasse", siger Erik Nielsen.

I det kommende folketingsår fremlægger regeringen en reform af beskæftigelsesindsatsen. Regeringen lægger op til, at reglerne på beskæftigelsesområdet skal afbureaukratiseres.

"Det er glædeligt, at statsministeren taler om at forbedre jobcentrenes rammer, så de kan fokusere på kerneopgaven - at få de ledige i job og sikre virksomhederne arbejdskraft. Det er helt på linje med det udspil, som KL netop har offentliggjort. Nu ser vi frem til at se regeringens konkrete udspil," siger Erik Nielsen.

Statsministeren lægger desuden op til en behandlingsgaranti i psykiatrien. Det er glædeligt, men ikke nok, lyder det fra KL-formanden:

"Psykiatrisk behandling gør det ikke alene. Hvis mennesker med en alvorlig psykisk lidelse skal komme sig helt eller delvist, er det en klar forudsætning, at de modtager en helhedsorienteret og rehabiliterende indsats. Rehabilitering af mennesker med psykiske lidelser tager afsæt i mål om inklusion og rehabilitering med job, uddannelse, familie- og fritidsliv i sigte. De kommunale forebyggelsesindsatser og sociale- og beskæftigelsesrettede indsatser er ligesom samarbejdet med civilsamfundet essentielt, hvis vi skal i mål med at skabe en moderne psykiatri," siger Erik Nielsen.

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire