Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/10-13   -   Pressemeddelelse

Kommunerne sætter skatten ned

Mere end hver fjerde kommune sænker skatten i 2014, mens blot fem kommuner sætter den op. Samlet giver det en sænkning af de kommunale skatter og afgifter på 150 mio. kroner.
Det viser en gennemgang af de kommunale budgetter, efter at alle kommuner nu har vedtaget deres budget for 2014.

I alt reducerer 26 kommuner deres udskrivningsprocent, grundskyldspromille eller dækningsafgift for erhvervsejendomme for et samlet beløb svarende til ca. 350 mio. kroner. Fem kommuner hæver skatten med tilsammen ca. 200 mio. kroner.

"Det er bemærkelsesværdigt, at så mange kommuner har fundet plads til at sænke skatten. Nu høster borgere og virksomheder gevinsten fra de seneste års kraftige effektiviseringer i kommunerne," siger KL's formand Erik Nielsen.

"Det er et godt eksempel på, at vi gennem positive incitamenter og dialog mellem stat og kommuner kan komme langt. Det viser, at der er andre, mere effektive metoder til at opnå fælles målsætninger end sanktioner," siger Erik Nielsen.

Han henviser til, at det i økonomiaftalen for 2014 indgår, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i år giver tilskud til de kommunale skattenedsættelser, sådan at kommunerne i de første år kun mister en del af deres provenu. Kommuner, der har sat skatten ned, kender imidlertid ikke den præcise størrelse af dette tilskud endnu.

"Det håber jeg, at Økonomi- og Indenrigsministeriet sørger for, at kommunerne snarest får meldt ud," siger Erik Nielsen.

De foreløbige tal for kommunernes udgifter viser, at både service- og anlægsudgifterne ser ud til at ende meget tæt på det niveau, der indgik i økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

"Kommunerne har i de seneste uger udført en kæmpe indsats for at få nedbragt deres anlægsudgifter. Anlægsbehovet er stort, men nu går vi i gang med de godt 18 mia. kr., vi har afsat til anlæg næste år, blandt andet til modernisering af skolerne, så de bliver klar til den nye skolereform, daginstitutioner, energirenoveringer og bedre trafikforhold".

"Tallene er ikke endelige endnu, men alt tyder på, at vi rammer bull's eye, når vi betragter kommunernes udgifter under ét," siger Erik Nielsen.

Yderligere oplysninger om budgetterne får hos:
Specialkonsulent Mette Rosenbeck (33703795; mtr@kl.dk)
Chefkonsulent Michael Laursen (33703837; mhl@kl.dk)
Chefkonsulent Rasmus Brask (33703277; rhb@kl.dk)

Relevant information

http://www.kl.dk


Pressekontakt


Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire