Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/11-13   -   Pressemeddelelse

KL tilfreds med fælles anbefalinger for efteruddannelse

"KL glæder sig over, at parterne omkring folkeskolen, herunder KL, Danmarks Lærerforening og BUPL, har fundet fælles grund at stå på i forhold til at sikre kompetenceløft hos folkeskolens medarbejdere."

Sådan lyder reaktionen fra Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, efter at partsudvalget for efteruddannelse har formuleret pejlemærker for efteruddannelse af lærere og pædagoger.

Pejlemærkerne skal inspirere kommunerne i udmøntningen af den milliard til efteruddannelse, der er afsat i årene 2014 til 2020 som led i folkeskolereformen.

"Det er helt afgørende, at vi får størst muligt udbytte af kompetenceudviklingsindsatsen til fremtidens folkeskole," siger Michael Ziegler.

Kompetenceudviklingsindsatsen har som højeste prioritet, at skolerne frem til 2018 styrker kompetencedækningen, så børnene i 90 pct. af timerne undervises af lærere med linjefag eller kompetence svarende til linjefag i faget. Målet for kompetencedækningen er 95 pct. i 2020.

"Vi skal prioritere at få kompetencedækningen op. Det kræver, at vi på skolerne tænker nyt i planlægningen, og det kræver, at vi kompetenceudvikler vores medarbejdere effektivt, hvis vi skal nå målet. Pengene rækker ikke, hvis vi kun køber kurser ude i byen - vi skal fx tænke langt mere i at systematisere kompetenceudviklingen i teams på skolerne," siger Michael Ziegler.

Ud over opkvalificering til kompetencer svarende til linjefag skal der ske en prioritering af den pædagogiske kompetenceudvikling i lyset af de krav, som den længere og varierede skoledag og indsatsen for at styrke inklusionen, stiller til den måde, der arbejdes med elevernes læring og trivsel. Hver kommune skal udarbejde en kompetenceplan for anvendelsen af den ekstra milliard.

"Det er vigtigt, at vi sikrer, at der er sammenhæng mellem kompetenceplaner for skolerne og kompetenceudviklingen af den enkelte medarbejder. Dermed sikrer vi maksimal effekt af midlerne på elevernes læring og trivsel," siger Michael Ziegler.

Parterne lægger op til, at der er en fortsat dialog om opfølgningen på pejlemærkerne, ligesom parterne hver især vil bidrage til at kommunikere pejlemærkerne, så de kan indgå i den lokale dialog mellem forvaltning, ledelser og medarbejdere om, hvordan kompetenceviklingen kan få størst mulig effekt og være forankret i de lokale mål og strategier for implementering af folkeskolereformen.

Pressekontakt

Line Oxholm Thomsen
Pressekonsulent
  +45 33 70 35 36
  +45 33 70 33 33

Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire