Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/12-13   -   Pressemeddelelse

Kommunerne i offensiven i kampen mod snyd med sociale ydelser

KL ser frem til at få afdækket mulighederne for at styrke kommunernes indsats mod socialt bedrageri yderligere. Kommunerne er allerede kommet langt.

Digitaliseringsstyrelsen har offentliggjort Deloittes rapport "Effektiv Sagsbehandling og Kontrol". Rapporten konkluderer, at sagsbehandlingen og kontrollen på det sociale ydelsesområde kan forbedres.

"I KL og kommunerne ser vi frem til, at kommende analyser skal afdække, hvilke muligheder der er for at føre forbedringerne ud i livet. Og vi håber, at Folketinget vil gennemføre de lovændringer, der skal til for at få brudt de juridiske barrierer, der blokerer for en optimal indsats mod snyd med social ydelser," siger Jacob Bundsgaard, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Han peger på, at KL vil gå aktivt ind i en dialog med regeringen om bl.a. at sikre, at borgere ikke selv skal afgive se samme oplysninger flere gang til kommuner og stat.

"Kommunerne skal i stedet have mulighed for at genbruge oplysningerne til samkørsel af data fra forskellige registre, så vi kan udnytte de digitale muligheder og give borgeren en helhedsorienteret service. Derfor er det afgørende af få kigget på bestemmelserne om samkørsel af data fra forskellige registre," siger Jacob Bundsgaard.

Rapporten peger desuden på, at en optimering af både sagsbehandling og kontrol vil kræve en forbedret it-understøttelse med flere automatiserede sagsgange. Bedre it skal styrke forebyggelsen af fejludbetalinger og dermed sikkerheden for, at borgerne får det udbetalt, som de er berettigede til.

"Kommunerne har allerede sat arbejdet i gang med at sikre automatisering af sagsbehandlingen, hvor det giver mening. KOMBIT, der er kommunernes it-fællesskab, er klar til meget snart at sende nye it-systemer i udbud til sagsbehandling i forhold til kontanthjælp og sygedagpenge. Det vil give de kommunale sagsbehandlere en række automatiserede sagsgange og automatiserede beskeder, som vil øge fokus på forebyggelse og sikre, at det bliver vanskeligere at snyde sig til sociale ydelser," siger Jacob Bundsgaard.

Han understreger, at indtil de nye systemer går i luften, arbejder kommunerne sammen om at forbedre opsætningen og behandlingen af beskeder om ændrede forhold i en modtagers økonom. Dette skal sikre, at udbetalinger hurtigt kan korrigeres, så modtagere af sociale ydelser får det, de er berettigede til, og opmærksomheden på eventuelle fejludbetalinger skærpes.

Pressekontakt

KL's pressevagt
  +45 33 70 33 33

Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire